Besøg en af Portugals berømte vingårde og få en stor oplevelse på kulturrejsen til Portugal. Vi ser her på et par berømte vingårde, der – ud over at producere glimrende vin – binder Portugals kultur og vinhistorie sammen til en pragtfuld seværdighed.
Vingården Casa Ermelinda Freitas
Ermelinda Freitas er født og opvokset i Portugal, i det frugtbare landskab Sado (Terras do Sado), og sammen med sin mand startede hun i 1920’erne driften af en vingård beliggende i Fernando Pó i Palmela. Efter mandens død overtog parrets eneste datter Leonor driften, og en ny æra på vingården så sin begyndelse. Fra starten frem til 1998 solgte man al vin i bulk til kooperativet. Det gør man ikke længere, nu satser vingården mere på en selektiv høst, hvilket har resulteret i førsteklasses vine.
Vingården Casa Ermelinda Freitas producerer 2,5 mio. flasker
På de 130 hektar meget sandholdige vinmarker er Castelao-druen plantet på næsten 100 hektar. Men også Touriga Nacional, Trincadeira, Syrah og Aragones indgår i vingårdens røde vine, som af mange anses for at være de bedste i hele regionen og kendt i hele Portugal. Vingården producerer i dag 2,5 mio. flasker, hvilket er temmelig meget for en gård, som i sin nuværende form kun har været i gang i godt og vel ti år. På Casa Ermelinda Freitas producerer man kun én hvidvin, og den er fremstillet på Fernao Piresdruen, resten af produktionen er røde vine. Vingården har også en butik med vinsmagninger og man er altid velkommen til et besøg.
Vinmager med nye ideer
Man har entreret med ønologen Jaime Quendera fra kooperativet Pegoes, og sammen med professor Colaco do Rosário ved universitetet i Évora har man på gården udviklet sine egne metoder. Målet har aldrig været at investere for at udvide produktionen, men for at investere i kvalitet, fortæller Leonor Freitas, mens vi står og betragter markerne fra husets terrasse. – Jaime har sine egne ideer, som f.eks. da han et år påbegyndte høsten allerede i august. Mange rystede på hovedet og spurgte sig selv, om manden var blevet helt tosset. Men denne tidlige høst resulterede i friskere vine, og det er en metode, som alle i dag aber efter, fortæller Leonor stolt.
Topvin fra Casa Ermelinda Freitas
Koncentrationen i vinene fra Casa Ermelinda Freitas er et resultat af det lave høstudbygge fra de mere end 50 år gamle vinstokke. Målet fremover er at producere mere internationale og frugtige vine. Et eksempel på dette er de to rødvine Quinta da Mimosa (som er en Castelao fra 42 år gamle stokke) og stedets Touriga Nacional, som anses for at høre til blandt de bedste i Portugal. Men den virkelige topvin er Leo d’Honor – en fodtrampet variant, som hviler et år på fad, og som har fået prædikatet Portugals bedste Castelao. Den er kraftfuld og tør med fin struktur og lagringspotentiale.
Vingården Bachalhôa
Når man på vej til vinsmagning på vingården Bacalhôa, passerer vagten ved entreen og kører ind på gårdspladsen til den imponerende bygning i Azeitao, får man med det samme en fornemmelse af høj klasse. Ved parkeringen har man genplantet oliventræer fra Alentejo, der er ikke mindre end et par tusinde år gamle. Før i tiden hed vinhuset J.P.Vinhos, opkaldt efter grundlæggeren Joao Pires,som startede virksomheden i 1922. I slutningen af halvfjerdserne blev António d’Avillez hovedejer og frontfigur. Siden 1998 har José Berardo været hovedejer. Ifølge Bachalhôas vinmager, Vasco Penha Garcia, er José Berardo desuden Portugals største kunstsamler. Fadene ligger nydeligt på rad og række i stueplan, og på den næste etage ligner det hele mest af alt en eksklusiv kunstudstilling.
Vingården Bachalhôas brede sortiment
Vi begynder med at smage vingårdens meget brede sortiment, som bl.a. omfatter vinene Quinta da Bacalhôa, Má Partiha, Catarina og Cova da Ursa. I de fleste hvidvine dominerer druen Fernao Pires, som er den mest almindelige grønne drue i regionen, siger Vasco. Han fortæller også, at man på Bacalhôa er meget opsat på at eksperimentere, f.eks. med Chardonnay. Med hensyn til druesorter er der sket store forandringer på Setúbalhalvøen i løbet af de seneste år. Tidligere var Moscatel den store vin. I dag udgør den kun ene lille del. Også Castelao er gået ned fra 90 til 70 % i dyrkningsareal til fordel for mere internationale druesorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah, siger Filipa Tomaz da Costa, som også er vinmager her.
I rækken af rødvine imponerer Palácio da Bacalhôa – en såkaldt Bordeauz-blanding med 70 % Cabernet Sauvignon, 21 % Merlot samt 9 % Petit Verdot. Det er en fantastisk vin med smagsnuancer af kaffe, cigarkasse og rød frugt.
Lageret på vingården Bachalhôa
-I er nødt til at se, hvor vi lagrer Moscatel de Setúbal, siger Filipa. Vi går over til deres lager, som mest af alt ligner et stort blikskur. Når man har låst hængelåsen op og går ind i lokalet, slår varmen imod én. Over 50 grader! Resultatet bliver en dejligt sød dessertvin.
Også vingård i Alentejo
Bacalhôa har også en vingård i Alentejo, hvor der produceres 1,5 millioner liter vin ud af virksomhedens samlede produktion på 12 millioner liter årligt. Alentejo er en moderne region, hvor der eksperimenteres flittigt. – Bortset fra de klassiske druer Aragonês, Trincadeira og Alfrocheiro benytter vi os af den ellers så medtagne drue Alicante Bouschet, siger Vasco og tilføjer, at druen passer perfekt til Alentejos jordbund. Man mikser forskellige druesorter for at gardere sig kvalitetsmæssigt, samtidig med at man i 1999 fik skabt en serie af vine udelukkende på enkeltdruer.
-Målet med vinene er at ligge et eller andet sted mellem europæisk stil og ”den nye verden”, men efter min mening er vi ret moderne sammenlignet med andre producenter i Portugal, slutter Vasco.