Ponta Delgada på São Miguel var oprindeligt et lille fiskerleje beboet af fiskere som drog nytte af den naturlige havn på øens sydkyst. Med tiden voksede byen og blev São Miguels vigtigste havneby. I dag giver Ponta Degada med smukke parker sine besøgende en forsmag på São Miguels smukke natur og byder samtidigt på interessante kulturelle seværdigheder
Ponta Delgada’s historie
I 1518 flyttede man øens toldbod hertil, og i 1546 blev Ponta Delgada gjort til hovedstad på São Miguel. I det 16. og 17. århundrede byggede man forstærkninger omkring byen for at forsvare den mod fjendtlige angreb. Økonomisk ekspansion førte til større velstand i det 18. og 19. århundrede, og byen oplevede et sandt byggeboom med bygning af slotte, kirker og monumenter.
I 1861 påbegyndtes bygning af en kunstig havn i Ponta Delgada, som blev startskuddet for en dynamisk periode i Ponta Delgadas historie, bl.a. med en hel del industri omkring havnen. I 1947 indviede man hovedfærdselsåren Avenida do Infante D Henrique, hvilket ændrede byens udseende og skjulte de oprindelige havne i Sao francisco og Caldeira da Ribeira de Valverde, som var tæt forbundet med São Miguels historie.
I dag er Ponta Delgada på São Miguel et af de administrative centre i den selvstændige region og hovedsæde for Azorernes universitet, som blev oprettet i 1975. Det er også den største by i ø-gruppen.
Interessante steder at besøge i Ponta Delgada på São Miguel
De mest interessante stede at besøge er: Sao Sebastiao kirken, Sao Pedro kirken, Jao Joao kirken, Nossa Senhora da Esperance kloster og kapel, Colegio kirken, Sasnta Barbara kirke og asyl, Santa Ana kapel, Nossa Senhora da Conceicao kirken, Sao Bras fortet, Redoubt of Mae de Deus, Byportene, Conceicao slottet, Fonte Bela slottet, Santa Catarina slottet, Santa Ana slottet, Raadhuset, Det historiske Center og Carlos Machado museet.