Plas Bodegroes i Wales, spis godt på din kulturrejse

Plas Bodegroes, Wales’ Land’s End og et gourmeternes paradis. Sætter du pris på god mad og skal du på kulturrejse til Wales og området Pwllheli som ligger i den nordilige del af landet så læs mere om Plas Bodegroes.

Plas Bodegroes

På et tidspunkt, hvor Wales var det sidste sted, man tænkte på som gastronomisk rejsemål, kom Plas Bodegroes (Rosehips Hall) ind på scenen midt i 1980’erne og ændrede alt. Dette smukke georgianske herresæde ligger ved Lleyn-halvøens sydkyst, et sted hvor stilheden ikke brydes af meget andet end fuglesang. Her står kogekunsten i høj kurs. Retterne er opfindsomme, spændende, virtuose med brug af de bedste lokale råvarer uden nogen dikkedarer, og stedets køkken kan kun imponere. Faktisk er det formentlig det bedste spisested i landet. Glæden ved at opholde sig et par dage på dette elegante, uformelle herresæde fra 1700-tallet, der drives med utvungen venlighed af ejeren og værtinden, Gunna Chown – hendes mand, Chris, regerer i køkkenet – forhøjes ved dets beliggenhed på denne 40 km lange, vilde og klassisk walisiske halvø med klipper og grønne græsmarker, Wales’ Land’s End.

Natur og kultur

Dele af den uberørte Lleyn-halvø fik først elektricitet sidst i 1960’erne, og walisisk er stadig et udbredt sprog her. Lange vandreture i klippeterrænet, fugleobservationer og udforskning af søvnige kystbyer, hvor den gamle levevis stadig holdes i hævd, udfylder dage med fredfyldt genopladning, der kulminerer med endnu en prægtig middag på Plas Bodegroes i denne næsten ukendte højborg for walisisk kultur.

Information

Plas Bodegroes ligger omkring 30 kilometer vest for Snowdonia på Lleyn-halvøens sydkyst. Du kan læse mere om stedet på www.bodegroes.co.uk. Den bedste til at rejse på kulturrejse til området er i perioden Maj, juni, september og oktober for lokale festivaler.