Park Hotel Vitznau ligger i området ved Luzern i Schweiz. Hotellet er en oplevelse at bo på hvis du er på kulturrejse i området. Det er ikke et billigt hotel, men overvej at bo her en enkelt nat for at mærke den helt specielle stemning.
Det er vigtigt at redde sig et værelse med terrasse og udsigt til søen, men gæster her kunne godt spekulere på, om Park Hotel Vitznau ikke blot er en filmkulisse, som direktøren tager ned efter hver idyllisk dag. Dette elegante belle époque-hotels uhyre velplejede plæner strækker sig helt ned til bredden af den prægtige Luzernsø, hvis tyske navn er Vierwaldstättersee, De Fire Skovkantoners Sø. Tre fuldtidsgartnere gør hotellets blomsterfyldte haver til et af dets smukkeste fortrin.
Siden dets åbning i 1902 har det overdådige Park Hotel næsten været som en borg for det lillebitte samfund Vitznau ved søbredden på Luzerns Riviera. Den mægtige nabo, Rigi-bjerget, spejler sig i søens stille vande, og højdepunktet under mangen en rejsendes besøg her er at se solen stå op over Alperne fra bjergets top i 1800 meters højde. Mange siger, at det er den smukkeste bjergudsigt i Schweiz.
Tandhjulsbanen til Rigi-kulm, der blev anlagt i 1871, er Europas ældste og en af de mange jernbaner og svævebaner med forbindelse til de omgivende bjerge med flotte udsigter undervejs. Men det er vanskeligt for gæsterne at løsrive sig fra hotellets solterrasse ved søen eller, når sulten nager, fra terrassen på hotellets kendte restaurant, Quatre Cantons. Dens franske menu omfatter hyppigt perfekt tilberedt fisk, fanget i søen samme morgen. Vil du opleve en tur med Tandhjulsbanen går der busser direkte fra hotellet.
Læs mere om kulturrejser til Schweiz her på bloggen, du finder også beskrivelser af andre udvalgte hoteller.