I Portugal vokser der mere end 500 forskellige druesorter. 95 % af alle druer, er sorter, som kun findes i Portugal og ikke findes andre steder i verden. Derfor bør du absolut prøve Portugals vin på din kulturrejse til landet.

De resterende 5 procent er internationale druer, som du genkender andre vinområder, og som du finder i vine fra næsten alle lande verden over. Hvis du vil finde dine egne personlige vine med ”nye” smagsoplevelser i Portugal, skal du gå på opdagelse i den portugisiske vinskat.

Her finder du bl.a. mange smagsoplevelser, som passer udmærket til det nordiske køkken. Røde, kraftige, frugtige vine, som egner sig glimrende til vores kødretter med både vildt, fugl og svin. Eller elegante hvidvine, som går godt sammen med vores skaldyr og friske fisk. I Portugal finder du vine til ethvert formål, det er blot om at vide hvor man skal lede!

Tag på vinrejse og oplev Portugals unikke vine

Begynd din rejse i Lissabon. Det er et naturligt udgangspunkt, eftersom der findes flere direkte flyforbindelser til Lissabon fra Danmark, bl.a. med TAP Air Portugal. I Lissabon kan du bestille billig billeje og starte din vinrejse med at køre sydpå, via Setúbalhalvøen ned til Algarve allerlængst nede i Portugal.

Efter et besøg i det sydlige Portugal går turen videre nordpå til Alentejo, Ribatejo og Estremadura. Du befinder dig nu i det centrale Portugal og rejsen går nu mod Nordportugal, via det store Beirasområde til Douro og Vinho Verde og derefter storbyen Porto. Skal du opleve alt hvad Portugal har at byde på indenfor vin, er Madeira og Azorerne også et must at besøge.

Siden Portugal kom med i EU har Portugal udvidet sin i forvejen rige bestand af vine yderligere. I dag er det ikke bare den berømte portvin, hedvinen fra Madeira eller “Den grønne Vin”, “Vinhos Verdes”, som vi kan nyde godt af, men også de mere og mere kendte rødvine i Portugal fra Bairrada og Dão-regionen, og de nye rødvine af høj kvalitet fra Alentejo- og Ribatejo-regionen.

Vin-regioner i Portugal

I Portugal skelner man normalt mellem ti forskellige vinregioner: Vinhos Verdes, Douro, Dão, Bairrada, Bucelas, Colares,  Moscatel de Setubal, Ribatejo, Alentejo  og Lagoa. Hver vin-region i Portugal har naturligvis deres karateristika. Dão-regionene er berømt for dens rødvine, Douro-regionen for den fremragende bordvine og dens portvin, Minho-regionen for dens vinhos verdes.

Moscatel de Setubal er verdenskendt for dens glimrende dessertvine, Ribatejo-regionen for både dens rød- og hvidvine, Alentejo-regionen for dens lovpriste, nye rødvine, og Lagoa for dens ligefremme og billige rødvine, som de lokale på Algarve-kysten nyder godt af, når de spiser deres rige fiskeretter.

<2>Alentejo vin

Med Atlanten i ryggen kører vi på motorvej IP1 fra Algarve mod Alentejo, de frugtagtige rødvines hjemstavn. Det var her, kvalitetsudviklingen for de portugisiske vine startede for nogle årtier siden. Her havde man både ressourcer, viden og vilje til at satse på topkvalitet. For ikke at tale om de glimrende, naturlige betingelser, der findes i denne del af Portugal.

Alentejo et vidstrakt landskab

Alentejo er stort – det dækker næsten en tredjedel af landets overflade. Dette til trods bor her kun 4-5 % af landets indbyggere. Det kan man kalde en tyndt befolket egn. Vi suser hurtigt frem gennem det bølgende landskab uden at se hverken biler, huse eller mennesker kilometer efter kilometer. I stedet er det marker med hvede, solsikker, majs, korkege, oliventræer og ikke mindst vinstokke, der passerer revy.

Efter en tilpas lang lur (dog ikke chaufføren) vågner vi op ved, at bilen pludselig stopper. Midt inde i en hvidkalket landsby er der en umotiveret lyskurv, som lyser rødt, selv om der hverken er biler eller fodgængere i nærheden. Vasco d’Avillez forklarer, at hvis man blot kører en smule for hurtigt gennem disse landsbyer, så skifter lyset fra grønt til rødt. Smart!
Évora i Alentejo – en by med verdensarvstatus
 
Den første nat bor vi i Évora, en lille hyggelig universitetsby, som vi varmt kan anbefale, at du aflægger et besøg. Den ringmursomkransede indre by er blevet optaget på Unescos verdensarvliste, så at også kommende generationer skal kunne beundre de smukke, hvidkalkede og flisedekorerede huse.

Efter en god og lang vandretur gennem byen slår vi os ned på en lillebitte taverna, eller ”tasquinha”, som det hedder på portugisisk. Tasquinha da Oliveira er kendt for sine delikate petiscos (portugisernes tapas), og vi bliver varmt modtaget af Manuel Oliveira. Efter at vi har bænket os, er restauranten faktisk fuld. Der er kun plads til fire personer ved to små borde. Vi får nok smagt 30 forskellige retter den aften samt rigtig gode vine. Her får vi virkelig beviser for, hvad Alentejos gastronomi kan tilbyde. Og sikke nogle vine.

Vin & gastronomi i Alentejo

Hvad er det da, som karakteriserer egnens vine? Traditionelt har man mest fremstillet rødvine. Dels passer de bedst til områdets varme klima (tidligere, dvs. før de temperaturkontrollerede ståltanke gjorde deres indtog, var det svært at opnå en god syre i hvidvinene), dels drikker man helst rødvin til maden, der til en stor del består af kød. Ikke så mærkeligt, da det tager et par timer i bil at nå ud til Atlanterhavskysten. Den sorte gris, får og geder er basis i madlavningen, sammen med krydderurter, korn og grøntsager. Desuden fremstiller man særdeles gode oste, på både ko-, fåre- og gedemælk.

De frugtige rødvine indgår et perfekt ægteskab med de tynde skiver lufttørret svinemørbrad fra den sorte gris, med lammekoteletterne med krydderurter, med den fyldige kyllingegryde og med alt andet godt, vi skal smage i løbet af vore dage her i Alentejo. Det er også spændende at smage hvidvinene og konstatere, at det nu lykkes fantastisk godt at fremstille hvidvine med en god syre og pragtfulde aromaer.

Som så mange andre steder ude på landet kan man også her vælte sig i søde desserter, og i så store mængder, at det burde kunne ses på kolesteroltallene. Sukker og æggeblommer er hovedingredienserne i de herlige buddinger, kager og pier. Gerne med lidt kanel eller kardemomme drysset over.

Udvalgte vinproducenter i Alentejo

I Alentejo er der tre officielle vinruter at vælge mellem. Det allerbedste er at besøge Alentejo Wine Route Office i Évora og bede dem om at hjælpe dig med at booke besøgene.

Cortes de Cima. Danske Hans Kristian Jørgensen har i mange år overrasket med sine herlige, frugtige vine fra sin gård uden for Vidigueira. Vinene har vundet utallige medaljer på udstillinger og i konkurrencer. Hans Kristian er hele tiden gået sine egne veje og har udfordret bureaukrater og regelsamlinger. Resultatet kan vi nu nyde godt af.

Fundacao EugénI De Almeida. Denne ejendom ejes og drives af en privat velgørenhedsorganisation. Her har man hele 250 hektar vinmarker med portugisiske druesorter. Der fremstilles vine af høj kvalitet, hvoraf den mest kendte nok er Pêramanca, en af de dyreste vine fra denne region.

Herdale da Malhadinha Nova. En smuk vingård beliggende lige uden for Beja i det sydlige Alentejo. Her blandes ny teknik med traditionelle metoder med rigtig gode resultater til følge, såvel røde som hvide, især lavet på portugisiske druesorter. På ejendommen opdrætter man også sorte grise og kødkvæg. Man tager gerne imod besøgende til smagninger og rundvisninger.

Herdade dos Coelheiros. Lige nord for Évora ligger denne lille, smukke vingård, hvor man dyrker ca. 25 hektar med druer som Cabernet Sauvignon, Aragonês, Trincadeira og Castelao. Vinene er af meget høj kvalitet og bliver solgt under navnene Tapada de Coelheiros og Vinha da Tapada.

Quinta do Mouro. Her fremstiller man vine på traditionel vis, helt uden kunstvanding, hvilket er usædvanligt i det hede Alentejo. Druerne plukkes nænsomt i hånden og fodtrædes i to dage. Resultatet er meget imponerende med fyldige rødvine rige på smag. Andenvinen hedder Zagalos og topvinen Quinta do Mouro.

Tapada do Chaves. Lige uden for Portalegre ligger en smuk hvidkalket vingård, omgivet af knudrede vinstokke, som har vokset her i mere end 80 år. Gården har længe været kendt for sine kvalitetsvine. Stedets Reserva koster tæt på 25 euro i en vinhandel. 99’eren, som vi smager, er tør og lidt stram med masser af mørke bæraromaer.
 

Fakta om vin i Alentejo

Siden 1995 har man haft en samlet betegnelse for området, nemlig DOC Alentejo. Tidligere brugte man de mindre distrikters navne til DIC-appellationerne, som Redondo, Portalegre, Borba etc. Men nu hedder der som sagt DOC Alentejo, eller Vinho Regional Alentejano, hvis man ikke kan eller vil få sin vin DOC-klassificeret. Antal hektar med vinmarker: ca. 22.000. Produktion: ca. 700.000 hektoliter vin, hvilket svarer til ca. 10 % af Portugals samlede vinproduktion.

Kooperativerne i Alentejo har længe været på forkant hvad kvalitetsudvikling angår og fremstiller ofte rigtig gode vine til meget rimelige priser. Tilsammen står de seks kooperativer for ca. 70 % af al den vin, som fremstilles i regionen. Anbefalede røde druesorter er Aragonës, Trincadeira og Castelao, men der er forskelle mellem de forskellige distrikter. De anbefalede hvidvinsdruer er Arinto, Fernao Pires, Roupeiro, Trincadeira das Pratas, Rabo de Ovelha, Antao Vaz og Perum, men også her er der regionale forskelle.

Vin og gastronomi i skøn forening

I hjertet af Alentejo-regionen ligger Herdade do Esporao, lige uden for byen Reguengos de Monsaraz.
Vi mødes af et imponerende syn med grønne vinmarker, der strækker sig, så langt øjet kan se. Ejendommen er fantastisk velplejet med et computerstyret vandingssystem til de 600 hektar vinmarker. Man har glimrende vejrforhold på Esporao med den varme sol i kombination med den fugtige Atlantaerhavsbrise, som når helt herhen fra nordvest. Og – måske vigtigst af alt – den vulkanske jordbund.

Det hele startede i 1973, hvor virksomheden Finagra blev grundlagt af de to kompagnoner Dr. José Roquette og Mr. Joaquim Bandeira. Men først i 1987 fik man opbygget sit eget vinhus og begyndte at producere kvalitetsvine. I 1992 købte José Roquette sin partner ud af selskabet, og i dag sidder han alene som firmaets overhoved.
Esporao kaldes også for Alentejos Mouton-Rothschild, da man siden 1985 har ladet en kunstner designe etiketten på stedets to bedste vine. Af disse to topvine produceres der årligt mellem 360.000 og 400.000 liter.

Vinmager fra Australien

Vi møder den yderst charmerende vinmager David Baverstock, som mener, at der er sket store forandringer og investeringer efter 1995 med såvel nyplantninger som omplantninger, og siden 1998 har man også satset gevaldigt på olivenolieproduktion. I dag markedsfører man ti forskellige varianter, hvor hvert voksested og hver olivensort præger oliens smag.
Australieren David Baverstock har arbejdet i Portugal i mere end 25 år og har foruden Esporao hjulpet flere andre producenter, bl.a. Cortes de Cima og Sir Cliff Richard.

-Produktionen ligger på i alt 9 mio. liter om året, siger David. Han føler sig ikke presset til at producere vin i store mængder – det er kvaliteten, der er i højsædet på Esporao.
-Vi bruger seks blå druesorter – især de for regionenklassiske druer Trincadeira og Aragonês. Sidstnævnte er den samme drue som Tinta Roriz. Eller Tempranillo, som den hedder i Spanien.
-Syrah er en drue, der også trives fortræffeligt her. Dernæst har vi Cabernet Sauvignon, Bastardo og Touriga Nacional, forklarer David. Og vi gør brug af lige så mange grønne druesorter; nemlig Roupeiro, Antao Vaz, Arinto, Perrum, Rabo de Ovelha samt Semillon til hvidvinene.

Vi får lov til at smage og igennem en række af vinene, hvor Private Collection er den, der imponerer mest – en rigtig frugtbombe. Den mousserende vin er også god. Den hvide Esporao blev i februar 2006 stemt ind som Portugals bedste hvidvin på en messe i Porto.

Fantastisk restaurant

Det seneste projekt her på Esporao blev søsat i 2001, hvor man lancerede stedets første oste under navnet Herdade do Esporao. Dem får vi lov til at nyde på gårdens restaurant, som vi virkelig kan anbefale. Her kan du opleve portugisisk gastronomi, når den er bedst.
Gården er godt gearet til at tage imod turister. Foruden restauranten har man også en vinbar og en hyggelig lille butik, hvor man kan købe gårdens produkter.

Vinstokkens børneværelse

På gården, der ligger i Montemor-o-Novo, hundrede kilometer fra Lissabon, er der fuld aktivitet. Det mærker vi, når vi vandrer rundt med Jorge Böhm og hans datter Dorina Lindemann. Smagslokalet er som et kunstgalleri, og biblioteket er mildelst talt velassorteret. Ifølge Jorge selv har han den største litteratursamling i verden omhandlende vinplanter og forskellige kloner. Man får med det samme en fantastisk respekt for denne mands viden om alt, hvad der er værd at vide om vinens vej fra plante til færdig drik.

Tysk forretningsmand

Jorge Böhm var tidligere forretningsmand og den største importør af bordvine til Tyskland, da han i 1969 fik øjnene op for portugisiske vine. Umiddelbart efter revolutionen i 1974 startede han et vin-eksportfirma i Portugal.

I denne periode var kvalitetsvine fra Portugal meget populære, men problemet var, at disse vine kun blev fremstillet i små kvantiteter. Man savnede dengang viden om de historiske, naturlige druesorter, som kom fra landets forskellige regioner. For at gå til bunds i dette påbegyndte Jorge Böhm undersøgelser på universitetet i Geisenheim af de bedste portugisiske druesorter. I 1978 blev resultatet af studierne præsenteret for Secretary of State for Agriculture, professor Carvalho Cardos. Tre år senere købte Jorge Böhm sin første ejendom i Montemor-o-Novo. Hans virksomhed er i dag den vigtigste klonproducent i Portugal.

150 forskellige kloner

På rundturen i lagerlokalerne ser vi lange rækker af stiklinger plantet i diverse bede. Kvinder sidder på gulvet og poder stiklinger på resistente rodstokke.
– I dag har vi et halvt hundrede forskellige druesorter og 150 forskellige kloner af disse, siger Jorge Böhm.
– De allervigtigste druer for Portugals vine synes jeg er Alvarinho, Arinto, Aragonês og Touriga Nacional. Ud af stedets årlige produktion på fire millioner planter forbliver næsten det hele inden for Portugals grænser – på nær en smule eksport til lande som Mocambique, Tunesien, Angola og Spanien

Dorina helliger sig vinene

Da datteren Dorina og hendes mand Thomas Lindemann kom til Alentejo i 1993, bestemte de sig for at opbyge et vinhus. De blev dog hurtigt trætte af kun at passe podningsplanter, så i perioden 1995 til 2002 fandt der omfattende nyplantninger sted, og i dag har man 50 hektar med vinmarker.

-Vi har valgt at dele vores ejendom Plansel op i tre dele for at få en bedre struktur og organisation, siger Dorina, før vi går i gang med at smage hendes vine.
-Viveiros Plansel drives af min mand, Thomas, og hér fremelsker vi både oliventræer og vinstokke.

Plansel Adega, der er vores vinproduktion, drives af mig, mens vi er fælles om Plansel Plantas Seleccionadas. Sidstnævnte er et samarbejde med universitetet i Évora, hvor vi vurderer, hvilke druetyper der er de bedste for Portugal, fortæller Dorina. Man producerer en lang række vine med forskellige sammensætninger samt en serie af enkeltdruevine, hvor vi koncentrerer os om deres Tinta Barroca.

-Ingen anden i Portugal fremstiller en vin kun på Tinta Barroca, siger Dorina med et smil, mens hun stolt serverer sine vine for os. På Plansel udforsker man hele tiden nye veje, og det næste mål er at frembringe et vellykket resultat af Grenache og Mourvedre.

Bordeaux-vinde blæser i Alentejo

Jeg må indrømme, at det faktisk var Quinta do Carmos’ vine, som åbnede mine øjne for portugisiske kvalitetsvine for mere end ti år siden.
-Men dengang var vore vine lidt for robuste, husker Joaquim Roque, som er ansvarlig for driften af Quinta do Carmo. Han mener endvidere, at problemet i Alentejo er de meget varme somre. De giver ind imellem vine med en for høj alkoholprocent og for få tanniner. Joaquim springer ud i vinmarken for at demonstrere, hvordan man i løbet af forsommeren renser blade bort, for at druerne langsomt skal vænnes til den varme sol.

-Det er lige som, når man selv begynder at tage sol i begyndelsen af sommeren – man er nødt til at tage det roligt i begyndelsen, så man ikke bliver forbrændt. Men når man engang er begyndt at få farve, tåler man solen meget bedre, siger Joachim.

Alentejo og Bordeaux

I 1986 havde ejendommen Quinta do Carmo kun 35 hektar vinmarker, men siden 1992 er der sket store forandringer. Stedet blev købt af Domaines Barons de Rothschild (Lafite) fra Bordeaux i Frankrig med det formål at kombinere Alentejos personlighed med Rothschildgruppens ekspertise. Man fortsatte med brugen af de traditionelle druesorter i kombination med et islæt af både Cabernet Sauvignon og Syrah. Til sin hjælp har Joaquim Roque nære kontakter med Christian Le Sommer fra Chäteau Lafite-Rothschild. Siden år 2000 ejer José Berardo fra Bacalhôa i Setúbalregioenne 45 % af selskabet. I begyndelsen af 90’erne gravede man alle de gamle stokke op og plantede nye, og i dag er man oppe på 150 hektar – svarende til en investering på 15.000 euro pr. hektar. Men hele ejendommen på 1.000 hektar rummer også arealer med både skov og korkeg.

Tæt ved den spanske grænse

Quinta do Carmo ligger kun et par kilometer fra landsbyen Esstremoz og kun 40 kilometer fra den spanske grænse. På de 150 hektar har man varierende jordtyper som kalksten og ler.
Fremstillingsprocessen er meget traditionel. Op til 1980 gjorde man brug af lagares under gæringen, men disse kar er erstattet af rustfri ståltanke for at kunne temperaturkontrollere gæringen bedst muligt. Før vinen tappes over på fade i januar, blandes den og får derefter lov til at tilbringe et år på 225 liters barriquefade, hvor en del kommer fra bødkerværkstedet på Château Lafite i Bordeaux. I løbet af året i kælderen sker der omstik et par gange, hvor vinen separeres fra bundfaldet.

Vin med potentiale

Vi bliver inviteret indenfor i et lokale på gården, hvor vi får lov til at smage stedets fire forskellige vine. Dom Martinho kommer fra en mark ved samme navn som vinen, der har lagret på ståltanke, og som skal drikkes ung. Quinta do Carmo findes som hvid og rød, hvor både Cabernet Sauvignon og Syrah indgår i rødvinen. Begge vine præges af Rothschildgruppens vinmageri. Endelig er der prestigevinen Quinta do Carmo Reserva, som kun produceres i store år. Her kan man mærke mere koncentration, finesse og karakter. Det er en vin, der kan blive så god, det skal være.

En frontfigur

Joao Portugal Ramos må betegnes som en af Portugals vigtigste vin-personligheder. Ligegyldig hvem man taler med i vinbranchen, så ved alle, hvem han er. Trods mange internationale tilbud har han altid været trofast mod Portugal. Det handler om viden, tradition passion og kreativitet at fremstille gode vine, og det er netop passionen at fremstille vine uden for Portugals grænser, som Joao mangler. Det er Portugals vine, han brænder for.

Efter endt eksamen som vinmager blev Joao meget rost for sin indsats både som ”flyvende vinmager” og rådgiver for forskellige vinhuse rundt om i Portugal. Det, der har betydet mest for ham, er opstarten af hans egen gård, Monte da Caldeira i 1990. På ejendommen har han kombineret traditionelle metoder med de nyeste. Han har f.eks. bygget lagares (trædekar) af det berømte marmor fra Estremoz til fodtrædning af de bedste vine, samtidig med at han er i besiddelse af den mest moderne teknologi til sin vin-infikation. Fra gårdens terrasse har man en smuk udsigt op mod landsbyen Estremoz, som også er afbildet på den etikette, der pryder vinen Vila Santa.

Viva Vila Santa

Vila Santa er en bestseller i Sverige, som opkøber 60 % af den samlede produktion på 300.000 flasker om året. Til min forbavselse fandt jeg ud af, at vinen koster 16-20 euro i Portugal, mens man i Sverige kan købe den for under 10 euro!
-Jeg startede med Vila Santa i 1993, og Sverige var mit første marked.
-Man er jo altid bange for at tabe markedsandele, så derfor har jeg beholdt den samme pris i Sverige i nu ti år, fortæller Joao. Og indskyder samtidigt, at kvaliteten er væsentlig forbedret i mellemtiden. Vingården er ældre, druerne er bedre, og ikke mindst er teknikken blevet moderniseret.

På spørgsmålet til Joao om, hvad han helst selv drikker uden for Portugals grænser, kommer svaret prompte:
-En klassisk Pauillac fra Bordeaux! Eller en Bourgogne, eller noget fra den nye vinstil i Spanien.

Elsker at eksperimentere

Mht. de internationale druesorter har Joao Portugal Ramos de seneste to år især eksperimenteret med Syrahdruen på en to hektar stor vinmark.
-Stilen på min Syrahvin er en mellemting mellem en australsk vin og en Rhône-vin, siger Joao Ramos. Det tog nogle år, før han blev helt tilfreds med kvaliteten, og ifølge Joao er det først efter høsterne i 2004 og 2005, at han er blevet rigtig tilfreds med sine rødvine. Han forventer inden længe også at kunne erklære sig tilfreds med sine hvidvine fra de tyve hektar, der er tilplantet med grønne druesorter.

I dag omfatter vinporteføljen elleve vine, heraf to, der går under etiketten Loios, i både hvid og rød. Man producerer også to vine af standardkvalitet med etiketten Marquês de Borba. Stedets Marquês de Borba Rerserva har jeg altid anset for at være en af Portugals absolut største vine, hvor man har gjort brug af de klassiske Alentejodruer Trincadeira, Aragonês, Alicante Bouschet samt en anelse Cabernet Sauvignon for at få lidt internationalt præg ind i vinen. Dette mesterværk lagres altid på små franske egetræsfade i et år.

Så har vi bestselleren Vila Santa og afslutningsvis fem vine, hvor man vil præsentere forskellige druesorter, nemlig den hvide Antao Vaz samt de røde Trincadeira, Aragonês, Tinta Caiada og Syrah. Og vi må ikke glemme den storsælgende Ramos, som for nogle år siden blev valgt til Årets Rødvin i Sverige.

Førsteklasses vine med lagringspotentiale

På Mouchao kan man virkelig tale om kraft i vinene. En fyldig, frugtagtig og speciel kraft, som adskiller sig fra alt andet, vi har prøvet i Alentejo. Men hvad er det da, der gør disse vine så specielle?
-Vi har vores eget syn på tingene, og desuden fremstiller vi vine på samme måde, som vi gjorde det her på stedet for hundrede år siden, siger Iain Richardson, som i dag ejer og driver ejendommen.
Det hele begyndte i slutningen af 1800-tallet, hvor Reynoldsfamilien opbyggede ejendommen med dens 900 hektar. I dag er 38 hektar af disse tilplantet med vinstokke.

Unikke vine på flere måder

Ved revolutionen i april 1974 blev gården konfiskeret af kommunisterne, ligesom så mange andre gårde i Alentejo, og det skulle vare tolv år, før familien kunne vende tilbage i 1986.
-Vi befinder os i en del af Alentejo, hvor der er stærke følelser mellem lokalbefolkningen og ejendommen, og vi ansætter i princippet kun folk fra egnen, siger Iain.
Vinmarkerne er meget gamle, og det faktum, at vinstokkene vokser i en lavning med meget ler, er med til at gøre vinene specielle. Alt er håndværk, og druerne bliver naturligvis håndplukket. I kælderen ser man, at intet er ændret i hundrede år.-Vi presser stadig druerne varsomt med vore fødder i lagares (store kar), hvorefter gæringen tager fat i 6-8 uger, forklarer Paulo Laureano, som er stedets ansvarlige vinmager. Man har denne lange kontakt med skallen for at give vinen mest mulig farve. Derefter lagres vinen i to år på 30-40 år gamle, kæmpemæssige fade, som i sig selv ikke bidrager med nogen karakter til vinen. Desuden lagres vinen altid yderligere i to år på flaske inden lanceringen. Altså i alt fire år fra drue til færdig vin ude hos forbrugeren.
-En stor del af vores succes skyldes brugen af druen Alicante Bouschet, som trives ekstremt godt her på Mouchao, siger Iain, der i parentes bemærker, t druen ikke har noget særlig godt ry i Frankrig.

Stort lagrinspotentiale

En stor del af besøget handler om stoltheden over gårdens traditioner og over valget af en lidt anderledes druesort. I en klassisk årgang indgår Alicante Bouschet med 70 %, mens resten er Trincadeira. Når man smager vinen, mærker man et islæt af mynte og eukalyptus, hvilket Paulo Laureano mener dels kommer fra jorden, dels fra den store andel af Alicante Bouschet. At vinen også har et fint lagringspotentiale, erfarer vi, da der bliver trukket en 1974’er op, som er helt mageløs. Iain Richardson fortæller, at man stadig har nogle drikkelige vine fra 1954 og 1963, men at meget forsvandt efter revolutionen. Man producerer i dag fire vine på gården: Dom Rafael (både Branco og Tinto), hvor hvidvinen er fremstillet på Arinto og Antao Vaz. Rødvinen har en lidt mindre andel Alicante Bouschet, og begge vine er aldeles udmærkede. Stedets klassiske vin hedder kort og godt Mouchao, og her ligger 25 % af vinen på nye fade for lagring i løbet af den første vinter. Endelig fremstiller man en exceptionel kraftkarl ved navn Herdade do Mouchao Tonel No 3-4. Får man fat i denne raritet, får man lov til at slippe godt og vel 70 euro flasken.

Solmættede, varme vine fra Borba

Man får en fornemmelse af, at man er på vej ind til en regulær industrivirksomhed, når bilen ruller ind på gården ved Adega Cooperativa de Borba. De fleste af Portugals kooperativer blev grundlagt under regenten Salazars tid i midten af 1900-tallet for at tilgodese den øgede efterspørgsel efter portugisisk vin. Den gang var man især indstillet på at producere kvantitet, og ved at købe druer fra egnens bønder kunne man på kooperativerne fremstille meget store mængder vin, som bl.a. solgtes til de portugisiske kolonier som Angola og Brasilien. Men efterhånden som forbrugernes krav steg, steg også kravene til kooperativernes produkter, og man fokuserer nu mere på kvalitet til rimelige penge. De virksomheder, som ikke har fulgt med, og for hvem det ikke er lykkedes at sætte kvaliteten i vejret, er for de flestes vedkommende gået nedenom og hjem. I dag er der ca. 120 kooperativer tilbage rundt om i Portugal, hvoraf mange præsterer vine af god kvalitet.

Alentejos første kooperativ

Et af de mest kendte portugisiske kooperativer er det, der ligger i Borba i Alentejo. Det blev grundlagt i 1955, og man har for tiden ca. 320 medlemmer, dvs. bønder, der leverer druer. Medlemmerne ejer i alt 2.200 hektar vinmarker, hvilket giver en produktion på omtrent 10 millioner liter om året. Her har man ændret syn på vinene, og bønderne bliver ikke længere kun betalt efter, hvor mange druer de kommer med, men også kvalitet og sukkerindhold spiller nu afgørende ind ved afregningen. Det har været en nødvendig foranstaltning for at opnå en højere kvalitet.

Man fremstiller ca. 20 forskellige vine lige fra rigtig billige hverdagsvine til den berømte Borba Reserva med sin typiske korketikette. Desværre smagte også flaskens indhold af kork, så den vin, vi skulle smage, var helt ødelagt. Men til gengæld gjorde Garrafeiraen os glad! Druerne er typiske for regionen: Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet. Vinen har en aromatisk duft med en urteagtig bærkarakter. Der er smag af elegante vanilletoner fra egetræsfadene, og tanninerne er fyldige, men bløde. En vel afbalanceret vin. Hvidvinen Montes Claros er også rigtig god med en markeret citrussyrlighed og vel integrerede fadtoner.

I hjertet af Alentejo

Ingen tvivl om, at man på Borba har et moderne vinanlæg, og at man i Óscar Gato har en ambitiøs vinmager. Med lidt oversættelseshjælp fra sine medarbejdere fortæller han os om egnen, mikroklimaet og om sine vine.

Borba ligger i hjertet af Alentejo, godt placeret midt i en rund dal, som giver et specielt mikroklima. En stegende sol i sommerhalvåret og en tør, kold vinter. Jorden består især af kridtholdigt ler og skifer. Vinene tilpasses forskellige målgrupper. Størstedelen bliver solgt i Portugal. Eksporten er på ca. 15 %, men der er planer om, at denne del skal udvides. Den nyeste vin, Cinquentenário, som man udviklede for at fejre virksomhedens 50-års jubilæum, har vundet flere medaljer i forskellige internationale konkurrencer og udstillinger. Det er en rigtig god vin, fremstillet på Cabernet Sauvignon, Alicante Bosuchet og Syrah, som har ligget på egetræsfade i et år.
-Vi vil ganske enkelt være bedst til alt. I de seneste år har vi investeret millioner i udstyr, i kælderen og i dygtigt personale.

Populær vin i Portugal

I modsætning til de fleste andre vinproducerende lande, har Portugal primært valgt at benytte de lokale portugisiske druesorter (Touriga Nacional, Periquita, Trincadeira, Tinta Roriz, etc.). I de senere år er man dog i det små begyndt at anvende visse internationalt kendte sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, osv.

Det giver vinene en helt særlig karakter, og de senere år er kvaliteten af portugisiske vine kommet op på et niveau, der matcher de bedst kendte internationale regioners. Også vinene er regionalt baseret med store forskelle regionerne imellem. Det er for øjeblikket en udbredt opfattelse, at de bedste vine kommer fra den solrige Alentejo-provins eller fra området omkring Douro-floden i nord, hvor det berømte portvinsdistrikt også er beliggende.

Også vine fra Costa Azul er af høj klasse. Vinhuset José Maria da Fonseca i Azeitão leverer eksempelvis mange tusindvis flasker ”Periquita” til Netto, som sælger den til sølle 32 kroner. I Portugal koster den ofte væsentligt mere, selv i et discountsupermarked. For blot en lille ekstraskilling, kan man p.t. købe fremragende vine som f.eks. José de Sousa, som koster 40 kroner i Netto.

Vinho Verde (grøn vin) er en særlig og helt unik portugisisk hvidvin, som produceres i det nordlige Portugal. Den laves på druer, der grundet klimaet ikke indeholder meget sukker. Dermed får vinen en frisk, let sprudlende konsistens. Portvin og Madeira-vin er et kapitel for sig selv. I Funchal er et besøg på museet for Madeira-vin næsten obligatorisk, også selvom man ikke skulle bryde sig om vinen, kan man ikke undgå at blive fashioneret af lagret med de århundrede gamle støvede flasker.

Portugals særlige vinhistorie

Portugal ligger helt ude mod vest på den Iberiske Halvø med ærkefjenden Spanien i ryggen. Denne beliggenhed forhindrede portugiserne i at få kontakt med andre europæiske lande, og hvad var mere naturligt end at man i stedet for vendte blikkene ud mod havet. Den maritime handel og eksport i Portugal blomstrede i 1200-tallet, samtidig med at vinene fra Douro begyndte at finde vej ned til Porto. Med Henrik Søfareren i 1400-tallet begyndte ”De Opdagelsesrejsendes Tid”, som blev af stor betydning for vinproduktionen i Portugal og starten på vinens historie.

Sømændene tog vine med sig ud på de lange rejser, og snart var der en efterspørgsel rundt omkring i verden efter portugisisk vin. Portugal har altid haft særlig gode relationer til England, som fik en stor indflydelse på portvinshandelen. I år 1750 fik Sebastiao Jesé de Carvalho e Mello, mere kendt under navnet Marquês de Pombal, magten i Portugal. Han satte sig for at reducere den magt, de engelske handelsmænd havde over de portugisiske vinbønder.

I år 1756 blev Real Companhia de Agricultura das Vinhas do Alto Douro derfor grundlagt. Virksomheden ejedes af en gruppe Douro-bønder, som begyndte med at fastsætte grænser for Douro. Dermed opstod verdens første vinregion i Douro med faste grænser.

Mange kvalitetsregler i vinens historie i Portugal

I starten af 1900-tal fik flere regioner i Portugal DOC-stemplet; Colares,Carcavelos, Setúbal, Dão og Vinho Verde. Begyndelsen af 1900-tallet var i Portugal som mange andre steder i Europa præget af politisk kaos, og diktatorerne afløste hinanden. En vigtig del af Portugals nyere historie er tiden fra 1926 til 1968, hvor den samme mand sad ved magten – en mand ved navn Salazar.

Salazar var diktator i Portugal og engagerede sig kraftigt i landbrug og fik fastsat kvalitetsregler for bl.a. vin. Det er primært Salazar der var årsag til grundlæggelsen af de mange kooperativer, som i dag findes i hver vinregion i Portugal. Desværre fik kooperativerne i visse regioner så stor en magt, at de kvalte al konkurrence, hvilket hæmmede vinene fra en del gårde. Trods dette blev nogle af Portugals mest succesrige vinproducenter grundlagt i løbet af Salazars styre.

Efter Salazar blev Caetano premierminister i Portugal, indtil han den 25. april 1974 blev afsat ved en revolution. I en kort periode tog staten magten over visse vinproducenter, men efter nogle år havde det værste kaos lagt sig, og staten slap grebet om producenterne. Endelig kom der politisk ro i Portugal selvom der efter mange portugiseres mening stadigvæk hersker kaos og uro på den politiske sene i landet.

EU medlemskab har betydning for vinens historie

Portugal blev i 1986 medlem af EU, hvilket gav Portugal økonomi og andre ressourcer til at opstrukturere og modernisere vinproduktionen. Der blev fastsat appellationsregler, og der blev satset på uddannelse og især investeret i teknisk udstyr. De mange tilskud fra EU bevirkede, at vinproducenter kunne investere i klimaanlæg, ståltanke og computere til forbedring af deres betingelser for at fremstille vin.

Det er ikke kun inden for vinproduktionen at Portugal har modtaget store beløb fra EU. Overalt kan man mærke, at der i de sidste 20 år er blevet bygget nyt, f.eks. på de mange flotte motorveje, der forbinder Portugal fra nord til syd og øst til vest.

Satsning på ønologer i Portugal

Satsningen på ønolog-uddannelser har gjort, at vinmager-ehvervet i dag er relativt velbetalt og betragtes som et højstatusjob i Portugal. Det, der tidligere var et erhverv fyldt med traditioner og hemmeligheder, og som gik i arv fra far til søn, er i dag noget ganske andet. Den ny generations vinmagere rejser gerne rundt og udveksler erfaringer med deres kollegaer. Desuden er mere end halvdelen af alle færdiguddannede ønologer kvinder. Det bevirker også, at man rundt omkring i verden på vinmesser møde mange vinmagere fra Portugal, der har stor anerkendelse.

Blandt alle, uanset alder og køn, som der arbejder med vin, er der en glødende passion for denne drik og en kærlighed til Portugals traditioner og kulturarv. De unikke druesorter er en skat, som de allerfleste vinmagere i Portugal er opsatte på at bevare, og denne kærlighed for landets traditioner vil du helt sikkert støde på under din vinrejse til Portugal.