Her finder du masser af inspiration til oplevelser og seværdigheder på din kulturrejse til Alentejo.
Alentejo regionen i Portugal har hidtil været meget overset, både af turister, men også af portugiserne selv. Faktisk nyder andre portugisere at gøre grin med befolkningen i Alentejo. Det er lidt ligesom, når vi herhjemme fortæller Molbo-historier. I den seneste tid, har portugiserne dog selv fået øjnene op for rejser til Alentejo, og nu er turen kommet til de internationale turister.
Det regionale turiskontor i Alentejo er derfor gået i luften med en kampagne, som skal trække internationale turister til Alentejo og der sandeligt også masser at se, smage og mærke i den skønne region.
Afslappet folkefærd
Befolkningen i Alentejo er et roligt folkefærd, måske for roligt, hvis man spørger andre portugisere. De beskyldes for at være meget afslappede, nærmest dovne og det der med at arbejde er ikke noget, som de er særligt begejstrede for.
Når man rejser til Alentejo, vil man dog få en hel anden oplevelse af de mennesker, man møder. De er utroligt søde og gæstfrie, og de er meget opsatte på, at du som gæst føler dig godt tilpas.
De vil gerne have, at mange flere mennesker fra hele verden rejser til Alentejo og kommer og ser alle de smukke seværdigheder, der findes i kort afstand fra hinanden. Der er masser af ting at se, så det vil være umuligt at remse dem alle op på en gang, men til at starte med, kan vi anbefale de vidunderlige naturoplevelser, som du vil få på en rejse til Alentejo.
Smuk natur i Alentejo
Alentejo regionen fylder arealmæssigt omkring halvdelen af det samlede areal af Portugal. Alligevel er det kun ca. 6% af den portugisiske befolkning, som bor i Alentejo. Dette gør naturligvis, at der er meget uberørt natur og store skovarealer, der skal passeres, når man rejser rundt i Alentejo.
Den bedste rejseform i Alentejo vil være med billeje i Alentejo, eller med leje af en bus med chauffør, hvis man tager af sted som gruppe. Kører man i en bil, som man fx. har lejet i Lissabons lufthavn, er man også hurtigt i regionen, som ligger syd for Tejo floden.
Fra Lissabon kører man over den imponerende Vasco da Gama bro og så er man allerede i Alentejo. Det er en vidunderlig region at besøge, både for familier eller voksne, som ønsker at holde en afslappende ferie for sig selv. Er man med en gruppe og skal man besøge nogle af regionens mange vingårde og smage noget af den vidunderlige vin som bliver produceret i regionen, så er det en god idé at tage af sted i en bus, hvor man enten kan skiftes til at køre, eller lade en chauffør tage sig af den tjans.
Korktræerne i Alentejo
Så snart man kører ind i regionen, vil man opdage de mange korktræer, som står overalt i regionen. Rejser man til Alentejo, vil man opdage, at produktionen og forarbejdningen af kork er meget betydningsfuld for regionens økonomi.
Korktræerne ses alle steder, så snart man kommer ud af byerne og de fleste af dem er letgenkendelige på deres karakteristiske stammer, som ofte er helt bare pga. den bark, som er pillet af og sendt videre til forarbejdning. Der høstes kork ca. hvert niende til hvert tiende år og når barken er pillet af, skrives det årstal, hvor korken er pillet af på træets stamme.
Faktisk sidder Portugal på omkring 54 procent af verdens korkproduktion. Dette understreger, hvor vigtig korken er for regionen, og det vil være noget man oplever meget tæt på, når man rejser til Alentejo.
Kork kan bruges til mange ting, så man tager fejl, hvis man tror, at det er et materiale, som kun bruges til vinpropper og gulvbelægning. I Alentejo producerer man både tasker, kjoler, bukser, sko og meget mere at korken, og det er et holdbart materiale, som både tåler vask og slid som andre gængse materialer.
Naturoplevelser i Alentejo
Alentejo er en region med en meget smuk natur. Portugiserne siger selv, at det er bedst at rejse til Alentejo i foråret eller efteråret, fordi naturen på disse årstider er meget grøn, og fordi det er på denne tid på året, at træerne og blomsterne bærer blomster.
Om sommeren er landskabet meget mere tørt og gult, og man fristes sommetider til at tro, at man befinder sig i Afrika. Det er utroligt smukt at se på det barske landskab, og kører man gennem landskaber som disse, sidder man sommetider blot og venter på, at der skal dukke en løve eller en giraf op i landskabet.