Madeira gennemkrydses af et 2.500 kilometers forgrenet netværk af vandingskanaler, kaldet ”levadaer”. Med tiden er disse vandingskanaler, der ledsages af vandrestier, kaldet ”passeios”, blevet én af Madeiras mest populære og kendte attraktioner, og tiltrækker hvert år tusinder af besøgende, der snører vandreskoene for at gå på ”Levada-vandring”.
Levadaerne er dog ikke blot til glæde for de besøgende, kanalerne har en vigtig rolle i at lede vandet fra de regnfulde bjergområder i nord ned til øens blomstrende parker, vinmarker og opdyrkede terrasser i syd, der mangler vand på grund af det varme og soltørre klima.
Madeiras levadaer – bygget af slaver
Madeiras levadaer blev oprindeligt hugget ud af bjergene af mauriske slaver for flere hundrede år siden, men de fleste af de levadaer, man kan se i dag, blev skabt i begyndelsen af 1900-tallet. Den sidst opførte levada, Levada dos Tornos, blev taget i brug i 1966 og er 106 kilometer lang.
Gennem historien har levadaerne haft flere slags funktioner: De har udgjort et sindrigt kunstvandingssystem, men har også bragt vand til den vandkraft, der drev øens sukkerfabrikker, og først i de sidste 60 år har landevejene erstattet levadaerne som øens vigtigste transportmiddel. I dag forsyner levadaerne ikke bare den sydlige del af øen med vand, men også hele øen med hydro-elektrisk energi, idet de driver turbinerne i øens kraftværker.
Levadaerne har også haft historisk betydning for Madeira på anden måde, idet de blev en så vigtig del af koloniseringen af øen, at de blev underlagt offentlig administration. Love, der skulle sikre en retfærdig fordeling af vandet, blev dikteret af øens guvernører, der sågar ansatte folk til at patruljere levadaerne og sikre sig at de udstedte love blev fulgt til bogstav. Siden blev levadaerne privatiseret, med katastrofale konsekvenser til følge for mange bønder (der blev afpresset af skrupelløse spekulanter), inden de efter anden verdenskrig atter overgik til regeringskontrol, og gennemgik en betydelig modernisering.
Levadaer på Madeira – måske verdens bedste vandrestier
I dag bliver levadaerne på Madeira vedligeholdt af professionelle ”levadeiros”, der afpatruljerer en kanalstrækning og udfører reparationer på kanalerne, når de bliver stoppet til af nedfaldne blade, eller når jordskred afbryder vandstrømmen og ødelægger kanalen. Dette arbejde er særligt vigtigt i højsommeren, når enhver forsinkelse af vandforsyningen kan have afgørende betydning for høsten af visse afgrøder.
Levadaerne er for det meste tydeligt afmærkede, og skråner som regel moderat opad, og benyttes af både lokale og turister i alle aldre til vandreture, der kan nyde stilheden og øens spektakulære natur.
Levada do Caldeirão Verde og Levada do Caldeirão do Inferno er blandt nogle af mest populære levadaer blandt de besøgende, men er ikke de letteste at forcere. Levada do Canical, der går fra Marocos til Canical Tunnel, er knap så kendt, men meget lettere at forcere. Den kaldes ofte mimosa-levadaen, idet vandrestien er flankeret af mimose-træer. Men ellers handler det om at gå i gang med de passeios, som tiltaler dig mest, alt efter dine interesser og helbred (nogle af ruterne kan godt være fysisk krævende). Du kan berolige dig selv med, at hvor end du vandrer hen, vil du være omgivet af Madeiras enestående natur. Og med de 2500 kilometers forgrenede netværk af levadaer og ”passeios” er der nok at vælge imellem til at få rørt benene på en kulturferie på Madeira.
Læs mere om vandreferie på Madeira i indlægget: Levadaer på Madeira