Madeira er vært for en række farverige og spændende festivaler og højtider i løbet af året, der med fordel kan kombineres med en kulturrejse, så den levende nutidskultur erfares sammen med lokalbefolkningen.

De vigtigste og mest berømte højtider er naturligvis julen, nytåret og årets blomsterfestival, Festa da Flor, i april.

Herudover afholdes der en del mindre festivaler rundt omkring på øen, f.eks. vinfesten “Festa das Vindimas” i Estreito de Camara de Lobos i september, æblefesten “Festa do Pero” i Ponta do Pargo i samme måned, folklorefestivalen “24 Horas a Bailar” (“24 timers dans”) i Santana, kastanjefesten “Festa da Castanha” i Nonnedalen i november, fåreklipningsfesten “Festa das Tosquias” i Santana, Paul da Serra i juni, og fejringen af Madeiras skytshelgen “Nossa Senhora do Monte” i august.

Blomsterfestivalen på Madeira

Blomsterfestivalen på Madeira er én af de smukkeste og mest traditionsrige festivaler på øen. Den afholdes i april, normalt et par uger efter påske.

Her kan man ikke bare se Madeiras store og imponerende blomsterpragt folde sig ud, men også øens lokale beboere, der gennem året forbereder sig på denne vigtige begivenhed. Blandt andet bygges der tæpper og løbere i Funchals gader af den farvestrålende blomsterflora, børn er klædt ud i fantasifulde dragter med blomstermotiver, og drager gennem Funchals gader i optog sammen med musikere, dansere og andre optrædende.

Diverse aktiviteter under Blomsterfestivalen på Madeira

På pladsen Largo de Restauracao udstilles de smukkeste værker blandt alle blomsterværkerne, og også tilskuere til festivalen kan være med til at lave visse blomsterdekorationer (f.eks. blomsterløbere og blomstertæpper) i Funchals gader.

På pladsen Praca do Municipio er der tradition for at børn bygger en stor mur af blomster, som på portugisisk kaldes Muro da Esparanca.

I forbindelse med festivalen afholdes der også klassiske koncerter og opføres varieteshows, som er med til at gøre festivaldagene til meget mere end en blomsterfestival!

Indbyggere på Madeira

Det er indbyggerne på Madeira mere end nogen anden faktor, der gør festivaler og andre kulturelle begivenheder på øen interessante.

Det er først i de senere år man kan tale om ”madeirensere” som et samlet samfund, fordi øens topografi (overfladeforhold) tidligere har påvirket udviklingen af de forskellige samfund på øen. Selv om de alle uden tvivl oprindeligt var portugisere, var skik og brug, dialekter og udvikling i hver enkelt kommune meget forskellig. I dag har politik, veje og kultur forenet de forskellige parter på øen til en mere homogen helhed, og de resterende forskelle er dem, der er mellem Funchal og de såkaldte ”campo” (egn).

Indbyggere på Madeira bundet sammen af religion

Af bånd, der binder øen sammen, er det vigtigste måske den katolske kirke, og befolkningen på Madeira er et gudsfrygtsomt folkefærd. Men man kan slappe af for denne frygt ved mange lejligheder, da den ”organiserede” religion skaber masser af muligheder for en god fest. I juni måned alene er der 3 fester, hvor man kan fejre de populære helgener Sao Joao, Sao Pedro og Santo Antonio.

Madeiras indbyggere var oprindeligt landmænd

Fra begyndelsen var Madeiras indbyggere landmænd, og øen har oprindeligt været beboet af folk fra Algarve. Selv i dag er den største økonomiske aktivitet uden for Funchal de små landbrug – de fleste på omkring 1000 kvadratmeter. Mange af de populære ”festas” (fester) rundt omkring på øen hænger sammen med et bestemt produkt som f.eks. kirsebær, kastanje, sukkerrør og vin.

Da høsten slog fejl og landet kom under et eksistensminimum, var emigration den sidste mulighed for madeirenserne. Beliggende ved havet som forbinder Europa, Afrika og Latin Amerika var det naturligt, at nogle ville finde deres lykke – men endnu flere skulle flygte fra deres ulykke – til lande på en anden side af horisonten. Emigranten arbejder for at vende tilbage til sin skønne ø og til den splittede familie, som har ventet så længe på et gensyn. Omkring 750.000 mennesker, de fleste bosiddende i Syd-Afrika, Venezuela og stadig flere i EU landene, kalder sig selv madeirensere.