I vores serie om mad og drikke i Italien er vi nu nået til de gastronomiske højdepunkter i Umbrien, der blandt andet byder på fantastisk svinekød, lagret ost af gedemælk, sort trøffel, saftige olivenolier, smagfulde skinker og et væld af udsøgte desserter og vine.
De umbriske slagtere
Umbrien er en lille region med store smagsoplevelser, der tilfredsstiller enhver gane. Den bedste ret til kødelskere er svinekød, der mesterligt forarbejdes af umbriske slagtere, som forvandler svinekød til godbidder såsom pølser, smagfulde skinker og salami, som dem fra Norcia, der kan spises på usaltet brød for at fremhæve smagen.
Spis dejlige oste og trøfler og m.m. på rejser til Umbrien
Den bedste umbriske stærkost er lagret pecorino eller lagret ost af gedemælk. Linser Castelluccio di Norcia, en smagfuld ingrediens til supper, hoved- eller sideretter, er tildelt EU’s BGB-kvalitetssikring (Beskyttet Geografisk Betegnelse). Det rige udvalg af retter går hånd i hånd med ægte kvalitet, som man ser det i jordens produkter, inklusiv trøflen, den mest dyrebare heriblandt. Den mest almindelige udgave er sort trøffel, der er meget værdsat sammen med pasta eller vildt, specielt i Norcia og Spoleto-områderne, men der findes også hvide trøfler, især i Tiberina-dalen, Orvieto og Gubbio.
Olivenolier
Alt krydres med den gyldne og saftige olivenolie, der produceres her i Umbrien, og som fremhæver smagen i enhver ret uden at ødelægge den overordnede smagsoplevelse. Olivenolien er p.g.a. dens høje kvalitetsniveau blevet tildelt EU’s BOB-mærke (Beskyttet Oprindelses-betegnelse).
Desserter i Umbrien
Til dessert bør du bestemt unde dig den fornøjelse at smage den typiske umbriske kage, panpepato, og andre desserter fra området, fremstillet efter gamle opskrifter, som det stadig er muligt at sætte tænderne i takket være lokale dessertkokkes kyndige hænder. Endelig er Umbrien jo også særlig velegnet til vindyrkning, og det milde klima forsyner dette område med dyrebare hvid- og rødvine af høj kvalitet, heriblandt de kendte mærker såsom Assisi Grechetto og Sagrantino di Montefalco.