Du kan her læse om de gastronomiske højdepunkter i Lombardiet og således finde inspiration til en kulturrejse til den smukke norditalienske region, der blandt andet er rig på safrangul risotto, æggesuppe, milanesisk panettone-brød, legendarisk smuldrekage og udsøgte vine.
Den typiske mad i Lombardiet
Den typiske mad i Lombardiet går lige fra den lækre safrangule risotto til cotoletta milanese, fra Pavia-æggesuppe til svinekøds- og kål-cassoeula, fra Valtelline pizzoccheri og bresaola til den rå salami fra Varzi. Desuden er regionen rig på ferskvandsfisk; de berømte tørrede og grillede fisk fra søerne.
Berømte oste
Blandt de mest berømte og smagfulde typer af ost i Lombardiet er gorgonzola blåskimmelost, opkaldt efter en lille by, samt mascarpone, lodigiano, grana, robiola og bel paese ost.
Brød
Milanesisk panettone-brød er berømt verden over, og det gælder også for amaretti di Saronno, sbrisolona-smuldrekage fra Mantua og nougat fra Cremona.
Vine
Vinene Grumello, Inferno og Sassella della Valtellina er meget berømte, akkurat ligesom vin og champagne, der produceres i Franciacorta, Bonarda og Barbera af Pavia.