På São Miguel er mad og vin en vigtig del af kulturen. Det er derfor svært at forestille sig en kulturrejse til São Miguel uden en ekskursion ind i øens kulinariske verden, der har så meget at byde på.
Traditionelle retter på São Miguel
De gamle opskrifter bruges stadig til at lave velsmagende egnsretter som f.eks. caldo azedo (en slags suppe), couves solteiras (en kålret), feervedouros, Polvo guisado em vinho de cheiro (blækspruttestuvning med lokal vin), torresmos em molho de figade (bacol med leversauce), caldeiradas de peixe (fiskestuvning), arroz de lapas (limpets med ris), ensopado de trutas (ørredstuvning) og lapas de molho Afonso (limpets i en kraftig sauce).
Hertil kommer den specielle cozido, som de laver i Furnas, hvor en gryde med kød og grøntsager pakkes ind i et klæde og begraves i jorden, således at den vulkanske varme kan have sin virkning. Flere timer senere kan man nyde den lækre ret.
Andre specialiteter fra São Miguel
Hummere, krabber og mange andre skaldyr, som fanges i klippehuller, vil begejstre dem, der holder af skaldyrsretter. Hvad angår ost kan Sao Miguel tilbyde en blød, hvid frisk gedeost og den berømte queijo da ilha, som er fremstillet af komaelk og har en pikant smag, når den er modnet.
Hvis man har en sød tand, er man kommet til det rigtige sted. Her er f.eks. queijadas fra Vila Franca do Campo (en slags ostekage), bolo levedo fra Furnas samt barriga-de-freira, massa sovada, bichos de amendoa og compota decapucho.
Caloura-regionen producerer en vin, som kaldes vinho de cheiro or morangueiro, en let vin med en behagelig bouquet. Her findes også likører fremstillet af passionsfrugt og ananas, en ideel afslutning på et dejligt måltid.
Ananas og te på Sao Miguel
Flere steder på Sao Miguel lægger man mærke til væksthuse. Her dyrkes hele året rundt søde, smagfulde ananas, som eksporteres til europæiske lande. De fleste væksthuse findes omkring Faja de Cima, Lagoa og Vila Franca do Campo.
Te dyrkes også her i plantager, som man let får øje på. De grønne tebuske dækker både dale og bakkedrag og ser ganske fortryllende ud, sammen med japanske cedertræer.
Tedyrkningen blev påbegyndt i slutningen af det 19. århundrede, og i 1878 kom to kinesere til São Miguel for at lære øboerne at fremstille te. De vigtigste plantager findes ved Gorreana ved siden af det gamle Senhora do Resgate kapel.