En kulturrejse til Sognefjorden er indbegrebet af noget af det smukkest natur man kan tænke sig og det hele bliver fuldendt hvis man på sin kulturrejse bor på Kviknes Hotel
Norges enestående naturskønhed skyldes i høj grad landets fjorde, og Sognefjorden er ikke blot den længste og dybeste af dem, den er tillige en af de mest maleriske. Efter en fire timer lang sejltur fra Bergen gennem et betagende landskab, ser man forude omridset af Kviknes Hotel, der ligger på en lille halvø, der rækker ud i den 200 km lange fjord. Dette hotel, der stammer tilbage fra 1752, har været målet for digtere og konger gennem de fire generationer, hvor Kvikne-familien har stået ved roret. Der er blevet tilføjet en moderne fløj, men bed om et værelse i den oprindelige bygning, hvor en del af værelserne har balkoner med en uforglemmelig udsigt over fjorden. Selv om hotellet er fuldt af endagsrejsende og turister, sporer man stadig en atmosfære af familiedrevet basislejr som udgangspunkt for vandre- og cykelture i det overdådigt smukke landskab. En sejltur op ad den lille, prægtige Fjærlandsfjord nord for Sognefjorden for at se Jostedalsbræen er en vidunderlig endagstur. Kviknes Hotel ligger i Balestrand i Sognefjorden. Det tager omkring 4 timer med skib fra Bergen og der er daglige forbindelser. Den bedste til at rejse på kulturrejse til Sognefjorden er i sommermånederne, men du kan være heldig at vejeret er fantastisk helt frem til oktober. Læs mere om kulturrejser til Norge og udvalgte hoteller i andre indlæg her på bloggen.