kulturrejse til Trulloland

I den ret ukendte, men fascinerende region Apulien, hælen på Italiens “støvle”, ligger Alberobello, en by med en charme så ejendommelig, at det er vanskeligt at huske, hvilket land man er i, eller hvilken planet man befinder sig på. Har du aldrig besøgt Alberobello eller regionen Apulien i Italien, så vil jeg helt klart anbefale du sætter området på ønskelisten for din næste kulturrejse.

Alberobello

Byens zona monumentale med hvidkalkede, kegleformede trulli fører den besøgende ind i en eventyrverden: Man skal nogenlunde forestille sig Snehvide og de syv dværge, udlagt af Tolkien. Der er over 1000 af disse enestående bikubeagtige bygninger i Alberobello og det umiddelbart omgivende område (og dobbelt så mange, ifølge nogle opgørelser, i områdets Valle d’Istria). De stikker op som klynger af svampe mellem de utallige oliventræer. Disse løjerlige, yderst ejendommelige vartegn for Italiens sydligste region findes ikke nogen andre steder i landet. Deres primitive form giver indtryk af, at de er ældgamle, men faktisk stammer de ældste fra 1700-tallet. I dag benyttes disse trulli som boliger, forretninger og lagerrum – selv den lokale kirke, Sant’Antonio, har form som en trullo.

Il Poeta Contadino

Skulle man få lyst til at spise i et af dem, skal man blot lede efter Il Poeta Contadino, der er ejendommeligt formel af en århundredgammel trullo at være, men byder på nogle af egnens bedste serveringer af cucina pugliese (Apulien, eller Puglia, er et af landets rigeste landbrugsområder og producerer noget af Italiens fineste olivenolie). Vinudvalget på Il Poeta er et af de bedst i området.

Alberobello ligger ca. 60 kilometer sydøst for Bari. Il Poeta Contadino finder du på adressen Via Indipendenza 21 i Alberobello og du kan finde flere informationer her www.ilpoetacontadino.it Den bedste tid at rejse til denne del af Syditalien er fra april til juni og så igen til efteråret fra september tilførst i oktober.

Velkommen til Trulloland i Alberobello Apulien, Italien