Er du på kulturrejse i Portugal, kan det anbefales at lægge vejen forbi byen Alcobaca ca. 80 km nord for Lissabon. I byen ligger det enorme kloster, der bærer samme navn som byen, og som er en af Portugals største seværdigheder. Klostret blev da også i 1989 optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste.

Klostret og dets kirke var de første bygninger opført i gotisk stil, og hørte til blandt de vigtigste klostre i middelalderens Portugal. Klosterkirken er intet mindre end overvældende. Kirkeskibet er 106 meter langt og 21 meter bredt. Det 20 meter høje loft bliver støttet af 26 elegante søjler. Klostergården er anlagt i 1300-tallet i to etager, og via den flotte kapitelsal kommer man ind i det 18 meter lange køkken med enorme marmorborde og direkte vandledning fra Alcoa floden. Der er også adgang til munkenes spisesal med otte søjler og en prædikestol højt hævet over gulvet.

Alcobacas historie

Efter at den første portugisiske konge, Alfonso Henriques i 1147 havde besejret en maurisk hær i slaget ved Santarém, lovede han at bygge et kloster som mindesmærke over den kristne sejr. I 1153 gav kongen kort inden sin død det endnu uopførte kloster til cistercienser munkeordenen. Det tog dog 76 år før klosteret endelig stod færdigt, og munkene kunne forlade deres omkringliggende træhuse og flytte ind i det nye kloster.

I de efterfølgende århundreder fik cisterciensermunkene en afgørende indflydelse på den portugisiske kultur. Specielt i 1269 da de som de første gav åbne forelæsninger og undervisning til medlemmer af deres trossamfund. Senere stod de bag udarbejdelsen af en række værker, der for første gang fortalte Portugals historie.
I 1810 plyndrede Napoleons soldater klosteret i Alcobaca og blandt de mange kostbarheder, der blev stjålet, var et kostbart og omfangsrigt udvalg af bøger. Hvad de franske soldater ikke tog med sig blev røvet, da klostret i 1834 blev udsat for en antireligiøs demonstration og plyndring.

Forbudt kærlighed

Klostrets største seværdighed er Pedro I og hans elskerinde Inês de Castros sarkofag udført i limsten og med religiøse motiver af deres forbudte kærlighed. Deres historie er både tragisk og en anelse bizar. Pedro blev i en tidlig alder tvunget til at gifte sig med den castilianske prinsesse Constanza. Da hun døde kort efter brylluppet, så Pedro sit snit til at stikke af med sit livs ægte kærlighed, Inês de Castro. Lykken varede kort, eftersom Pedros far Kong Alfonso IV fik Inês myrdet. Da Pedro besteg tronen tog han hævn. Han og Inês havde nået at indgå ægteskab, og hans kones mordere fik deres straf. Men det mest bizarre opstod, da Pedro I fik Inês taget op fra sin grav og iført kjole og krone og sat på tronen ved siden af sig, mens hoffets folk enkeltvis skulle defilere forbi og kysse den døde kvindes halvrådne hånd for at demonstrere deres loyalitet overfor Pedro I.

Læs om andre seværdigheder i Portugal, som er optaget på UNESCOs liste over verdensarv