Skal du på kulturrejse til Findland og er interesseret i musik, så læs mere om Finlands mest berømt komponist Jean Sibelius
Jean Sibelius var Finlands største komponist, og den strøm af valfartende, der kommer fra hele verden for at besøge hans hjem, opkaldt efter hans hustru, Aino, er et vidnesbyrd om den agtelse, han stadig nyder. Selv om Sibelius blev født i 1865 i det nærliggende Hämeenlinna, Finlands ældste indlandsby (grundlagt i 1639), boede han i denne moderne villa mod syd gennem et halvt århundrede til sin død i 1957. Huset, der blev anset for hypermoderne, da det blev bygget, blev tegnet af den finske arkitekt Lars Sonck, der allerede da var kendt som arkitekten bag den finske præsidents sommerresidens. Både Sibelius og hans hustru ligger begravet på stedet.
Museet egner sig ikke til koncerter, men forlad ikke Finland uden at have hørt hans musik fremført af Helsingfors Filharmoniske Orkester i Finlandiabygningen under vinterens koncertsæson (fra september til og med maj). Helsingfors kunstfestival sidst på sommeren (med masser af musik) er Skandinaviens største og en af de vigtigste. Den begyndte som Sibelius-ugen i 1950’erne og omfatter i dag alle former for dans og musik, fra jazz til pop, men hvor fremførelsen af Sibelius’ musik altid er det absolutte højdepunkt.
Ainola ligger små 40 kilometer nord for Helsingfors, og du kan læse mere på jarvenpaa.fi. Helsingfors-festivalen finder sted de sidste to uger af august og begyndelsen af september. En vandborg byder på opera under stjernerne – og midnatssolen.
Få inspiration til din kulturrejse til Findland i andre indlæg her på bloggen om musik.