Skal du på kulturrejse til Umbrien i Italien så overveje at aflægge Orvieto et besøg. I Orvieto finder du bla. Il Duomo, en romansk, himmelstræbende perle.
Orvieto, en af Italiens mest malerisk beliggende bjergbyer, er placeret oven på en høj, flad søjle af tufsten mere end 300 m over havet. Den kan ses meget langt væk, når sollyset fanger den berømte katedrals gotiske facade. Il Duomo er det perfekte midtpunkt i denne gamle by og lige så fabelagtig udenpå som indeni. Fra det sene 1200-tal har kunstnere og arkitekter fra hele Italien brugt over 300 år på at fuldføre denne fascinerende blanding af romansk, gotisk og højrenæssancestil. Men katedralens ubestridte hovedattraktion er den cyklus af freskoer, der afbilder verdens undergang, og som blev påbegyndt af Fra Angelico i 1447 og fuldført i 1499-1503af Luca Signorelli. Disse betydningsfulde renæssance-freskoer var muligvis inspirationskilden til Michelangelos Dommedag i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet næsen 50 år senere. (En uimponeret Leonardo da Vinci udtalte dog, at figurerne mindede ham om sække “propfulde af nødder”). Freskoerne udfylder næsten 1000 m2 på vægge og lofter i katedralens San Brizio-kapel. Ved foden af den stejle bymur ligger La Badia, et smukt bevaret abbedi fra 1100-tallet, der i dag er et førsteklasses hotel. Orvieto ligger små 100 kilometer nordvest for Rom, og ca 80 kilometer sydvest for Perugia.