Giacomo Puccini er verdens måske mest kendte og elskede operakomponist. Du kan her læse om Puccinis liv fra fødsel til død, og hans første møde med operaen, samt finde inspiration til en operarejse til Puccinis og operaens hjemland.
Giacomo Puccini blev født den 22. december i 1858 Lucca og var den vigtigste komponist i generationen efter Verdi. Han færdedes blandt en lang række af musikanter, dirigenter og komponister. Man gik ud fra, at han ville arve talentet og interessen til at fortsætte inden for familiens ”håndværk”.
I en tidlig alder af 6 år, lige efter faderens alt for tidlige død, følte han, at han måtte overtage korledelsen og organistjobbet ved San Martino Kirken og jobbet som professor i musik ved Ponziano Kollegiet. Hans moder havde store forventninger til ham og henviste ham til hendes broder Fortunato Magi med henblik på, at han skulle få musik-instruktion, samt klaverundervisning. Resultatet var ikke særlig godt. Han var på ingen måde noget vidunderbarn.
Puccinis første møde med operaen
I 1876 gik Giacomo til Pisa, hvilket var en tur på 13 mil, for at se opførelsen af den nyeste opera skrevet af Verdi, nemlig Aida. Dette lagde grundpillen i hans liv, idet han startede med at komponere opera herefter. I 1880 flyttede Puccini til Milano, hvor han studerede ved konservatoriet. Han fik tildelt et legat fra Dronning Margherita og hans onkel, Dr. Nicolao Cerù, som også støttede ham økonomisk.
Her studerede han fra 1880 til 1883 sammen med Antonio Bazzini og Amilcare Ponchielli. I løbet af denne periode besøgte han hyppigt flere teatre, hvor han mødte Alfredo Catalini, som var medlem af Scapigliatura, som introducerede ham for Arrigo Boito, Franco Faccio og Marco Praga. I juli 1883 sluttede Puccini sine studier med et instrumentalt stykke musik, Capriccio symfonien, som blev opført af studenterorkesteret under Franco Faccio, og afslørede for første gang sit talent for melodisk opfindelse og farverige orkester-kompositioner.
Puccinis første opera
Mens Puccini stadig var elev på konservatoriet, besluttede han at deltage ved en konkurrence, som gik ud på at lave en opera i én akt. Annonceret af forlaget Edoardo Sonzogno’s tidsskrift ”ill teatro illustrato”. Han vandt ikke konkurrencen, men ved hjælp af Arrigo Boito, komponist og forfatter, og Marco Praga, dramatiker, blev det opført den 31. maj 1884 på Teatro Dal Verme i Milano med titlen Le Willis (som efter at Puccini omarbejdede værket rådet af Ricordi Editing House) blev til Le Villi. Forlagschefen Giulio Ricordi var meget interesseret og bestilte nr. 2 opera. Denne opera, Edgar, blev en fiasko, men forseglede Puccini’s livslange samarbejde med Ricordi.
Puccinis følgende operaer
Manon Lescaut, Puccini’s næste opera, var baseret på Abbé Prévost’s roman, der var udkommet i 1731. Teksten blev skrevet i samarbejde med forskellige tekstforfattere. Ruggero Leoncavallo og forfatterparet Luigi Illica og Giuseppe Giacosa. De to sidstnævnte, sammen med Giulio Ricordi, arbejdede sammen med Puccini i hans næste 3 operaer: La Bohème, Tosca og Madam Butterfly. Manon Lescaut blev opført første gang den 1. februar 1894 på Teatro Regio i Torino og blev hans mest succesfulde stykke arbejde.
Puccini var pludselig etableret som en velhavende komponist, også udenlands, og som kunstnerisk efterfølger af Maestro Giuseppi Verdi. Denne opera blev fulgt op med La Bohéme i 1896 og var beregnet til at være Puccini’s mesterstykke, men på trods af succes blev den ikke modtaget med samme begejstring som Tosca, som blev opført på Teatro Costanzi i Rom i 1900. Herefter kom Madame Butterfly, som blev opført første gang den 17. februar 1904 i Milano, men som fik en meget lunken modtagelse til komponistens store forfærdelse. Den blev en fiasko, fuldstændig ubegribeligt for Puccini. Han vidste imidlertid, at der måtte foretages mange ændringer og en inddeling af operaen i tre akter i stedet for to. Herefter blev den genoptaget på Teatro Grande i Brescia, og herefter blev den en stor succes.
Puccini gifter sig
Den 3. januar 1904 giftede Puccini sig med Elvira Gemignani, enke efter afdøde grosserer Gemignani fra Lucca, som havde født ham en søn i 1896. De to havde levet sammen siden 1886. Puccini-familien boede i Torre del Lago fra 1891 til 1921. I begyndelsen af 1900-tallet var komponisten ofte bortrejst for at føre opsyn med sine værker.
De første ti år i 1900-tallet viste sig at blive meget pinefulde for Puccini’s privatliv og en serie af mislykkede projekter med hensyn til musikken blev resultatet heraf. I 1903 blev han offer for en automobilulykke i Italien og blev alvorligt såret. Ligeledes døde i 1906 en af Puccini’s tekstforfattere, Guiseppe Giacosa, hvorefter kun Luigi Illica var tilbage, som ikke tilfredsstillede tidens litterære bevægelser. Kunstneren, som havde modtaget meget lidt anerkendelse for sine operaer, da han var i live, begyndte at blive værdsat. Foruden at være i stand til at konkurrere med fascinationen af Wagner, havde hans musik indflydelse på Tchaikovsky, Chabrier, Mascagni, Leoncavallo og mest af alt Puccini.
Puccinis død
I november 1924 fik han diagnosen strubekræft og blev opereret, men der stødte komplikationer til, og han døde den 29. november.