George Bizet, der var fransk, men havde et nært forhold til Italien, er idag mest kendt for sit operaværk “Carmen”, der er blevet én af tidernes mest populære franske operaer. Du kan her læse om Bizets liv og død, hans møde med musikken, og hans livs triumfer og fald.
George Bizet blev født i Paris den 25. oktober 1838 og var musikerfamiliens eneste søn. Hans far gav ham sanglektioner og hans mor var en talentfuld pianist. George’s musikalske uddannelse blev hovedsagelig varetaget af moderen, som startede med at undervise ham, da han kun var 4 år gammel. Som 9-årig var hans musikopfattelse komplet, og hans far forsøgte at få ham ind ved konservatoriet i Paris. Der var imidlertid ikke plads, og derudover var George heller ikke gammel nok til at blive optaget. Hans far sendte ham derfor til A.F. Marmontel, pianist og komponist, som fandt et enormt talent i den unge Bizet. Det lykkedes herefter Bizet at blive optaget på konservatoriet få dage inden sin 10 års fødselsdag.
Priser og udlandsophold
Han kunne fra starten prale af de flotte resultater fra skolen, han vandt faktisk førsteprisen for sin solfeggio (synge på nodenavnene) efter kun seks måneders skolegang og blev tilbudt udvidet undervisning hos P.J. Zimmermann. Læreren havde imidlertid et dårligt helbred og blev derfor ofte afløst af sin svigersøn Charles Gounod. Bizet’s møde med denne musiker influerede meget på hans musik, dog ikke altid på en heldig måde. Georges’s talent som pianist var fantastisk og på grund af dette enorme talent modtog han ofte hyldest fra vigtige musikere som f.eks. Berlioz, Liszt og Marmomtel. I 1853 døde Zimmermann, og Bizet begyndte at få undervisning hos J.F. Halévy.
Hans første kompositioner tildelte ham priser som ”Prix de Rome” i 1857. Denne pris gav ham, blandt mange andre ting, retten til at studere i udlandet i 3 år. Først i Rom og derefter i Tyskland. Bizets vigtigste kompositioner i de tidlige år var orkesterstykker. ”The Symphoni in C” komponerede Bizet i en alder af 17 år.
Bizets depressioner
Den unge musiker boede i Rom fra 1858-60, og tilbragte her nogle af sine bedste år af sit liv. Befriet for økonomiske problemer – takket været ”Prix de Rome” legatet, havde han mulighed for at besøge mange steder på den italienske halvø, som han vedblev at være meget betaget af. Han besøgte bl.a. Napoli og Firenze, og var meget begejstret, især over Capo Circeo, som gav ham inspiration til nogle af hans kompositioner. Under sit ophold i Rom blev operaen ”Don Procopio” komponeret, en opera hvor der tydeligt er hentet inspiration i Italien. Bizet begyndte imidlertid under sit ophold i Italien at lide af depressioner. Dette forsinkede hans musikalske modenhed og gjorde ofte, at han tvivlede på sine egne værker. Han kasserede operaer, som han allerede havde komponeret, f.eks. Ivan IV og Grisélidis. Bizet blev i Italien under hele studieforløbet. Gounod var tydeligt skuffet, da han havde håbet på, at Bizet også var taget til Tyskland for at studere.
Bizet vender tilbage til Paris
I 1860 sluttede opholdet i Italien, og Bizet vendte tilbage til Paris, hvor der ventede nogle få svære år. Faktisk komponerede han en ny række af operaer, som blev modtaget med kritik. Han tjente til livets ophold ved at undervise, samt et utal af andre småjobs. Selv om han var en utrolig talentfuld pianist, afslog han altid at spille på offentlige steder, af frygt for at ødelægge sin karriere som komponist. I 1863 accepterede han at sætte musik til librettoen ”Les Pêcheurs de perles” (Perlefiskerne”). Denne tekst gav dels Bizet lejlighed til at udvikle og demonstrere sine evner for det eksotiske. Førsteopførelsen skaffede den unge komponist en pæn succes, den største han hidtil havde haft – men nogen afgørende sejr vandt han ikke; det opnåede han i det hele taget ikke, mens han levede.
Succesfulde operaer af Bizet
I 1866 komponerede Bizet ”La Jolie fille de Perth”, opsat i 1867. Operaen blev flot udført og blev modtaget positivt af publikum, en sjælden oplevelse, når man sammenligner med hans øvrige værker gennem tiderne. Samme år blev han tilbudt jobbet som musikkritiker for La revue nationale et étrangère, men han udgav kun en artikel, hvorefter han valgte at sige jobbet op. 1868 var året, hvor Bizet nåede et vendepunkt, som skubbede så meget til ham, at han færdiggjorde symfonien ”Roma”, som han havde påbegyndt i Italien, men havde efterladt mangelfuld. Opførelsen fandt sted efterfølgende år og blev en succes.
1869 blev et vigtig år i hans private liv. Han giftede sig med Geneviève Halévy, datteren til sin lærer. Ægteskabet blev meget hurtigt en fiasko på grund af Geneviève Halévys psykiske problemer. Grundet ægtefællens dårlige helbred meldte Bizet sig til nationalgarden i Paris under den fransk-preussiske krig. De blev begge i Paris under hele belejringen og led under de dårlige omstændigheder, som krigen medførte, hvilket var skyld i Bizets begyndende dårlige helbred.
Bizets død
I samme periode skrev komponisten ”the Jeux d’enfants”. En samling af 12 stykker for to klaverer, som så senere blev skrevet om til et orkesterstykke. I 1873 tog Bizet fat på kompositionen til Carmen, og han arbejdede på den i godt to år. Uropførelsen på Opéra-Comique blev en stor fiasko; man fandt den realistiske handling og hele det proletariske miljø frastødende, og musikken blev udskreget som Wagner-påvirket! Dette nederlag menes at have en ikke uvæsentlig andel i Bizets død, som indtraf nøjagtig tre måneder senere. Han nåede lige at slutte kontrakt med Wieneroperaen om en opførelse af operaen på tysk. Denne opførelse, som fandt sted den 23. oktober samme år (1875), blev en mægtig triumf for værket, som siden har gået over alverdens scener, og hvis popularitet er uformindsket den dag i dag.