I Tyrkiets hovedstad Istanbul, der engang var det Byzantinske Riges hovedstad og dengang bar navnet Konstantinopel, kan du opleve et af det Byzantinske Riges arkitektoniske og historiske højdepunkter og samtidig få et indblik i den tyrkiske hovedstads historie som genstand for både romersk-katolske, osmanniske og sekulære-republikanske kulturstrømninger.

Der er tale om kirken Hagia Sophia, der var det Byzantinske Riges hovedkirke og stedet, hvor de byzantinske kejsere ceremonielt blev indsat. I dag er det blevet et af Istanbuls mest afbildede og besøgte monumenter.

Hellig visdom

Den nuværende kirkebygning, hvis navn – Hagia Sophia – på græsk betyder hellig visdom, er bygget oven på resterne af to andre kirkebygninger af samme navn, hvoraf den sidste gik tabt ved en brand i året 532 e.Kr. Mellem årene 532 og 537 e. Kr. blev den nuværende kirkebygning opført efter ordre fra den byzantinske kejser Justinian I, og tegnet af den græske fysiker Isidore af Miletus og den græske matematiker Anthemius af Tralles.

Ortodoks kirke

Fra bygningen stod færdig i året 537 indtil 1453 blev den brugt som ortodoks kirke og som hovedsæde for patriarkatet i Konstantinopel med undtagelse af perioden fra 1204 til 1261, hvor den tjente som romersk-katolsk katedral under det latinske kejserrige (også kaldet Romania), som ved det fjerde korstog i 1204 havde erobret Konstantinopel med det formål at gøre det til et romersk-katolsk kejserrige.

Se youtube-video med billeder af Hagia Sophia

Ny gud

Fra den 29 maj 1453 indtil 1931 skiftede kirken igen hænder – og gud. Nu var det osmannerne, ledet af sultanen Mehmed II, der havde erobret Konstantinopel, og de nye magthavere gik straks igang med at omdanne byens – og det faldne Byzantinske Riges – hovedkirke til en moské. Klokker, offerkrus, alter, ikoner og andre ortodoks-kristne relikvier blev fjernet og mosaikkerne med Jesus, Jomfru Maria og kristne helgener blev også fjernet eller overdækket. Kirken blev nu tilføjet forskellige islamiske træk, såsom mihrab (niche, der angiver retningen mod Mekka), minbar (talerstol) og fire minareter (bønnetårne).

Sekulære vinde

I 1931 blev moskéen så lukket i fire år, og genåbnede først i 1935 som museum efter ordre fra Tyrkiets første præsident og grundlæggeren af den sekulære tyrkiske republik, Mustafa Kema Atatürk. I denne forbindelse blev dekorationerne i marmorgulvet, der stammede tilbage fra den byzantinske periode (herunder de ceremonielt vigtige cirkulære marmoplader kaldet omphalion) gjort synlige for første gang siden osmannerne havde overtaget kirken. I løbet af det tyvende århundrede blev kirken dog overladt til forfald, og det er kun takket være finansiel og teknisk hjælp fra World Monuments Fund, foruden nogle vestlige finansielle partnere, at reparationer og langsigtet restaurering af kirken er kommet i stand.

Knap 1500 års religions- og kulturkamp

Idag er kirken ikke åben for religiøs tilbedelse, hverken som moské eller kristen kirke, selvom der er indrettet et bederum for museets ansatte, både muslimer og kristne, i et lille rum tilhørende museet.

Alligevel er det måske ikke stifteren af Tyrkiets første moderne sekulære stat, Mustafa Kema Atatürk, der får det sidste ord i historien om Hagia Sophia. I hvert fald har kirkens fire minareter siden 2013 været brugt til at kalde til muslimsk bøn og i de sidste par år har flere magtfulde tyrkiske politikere, herunder ikke mindst den konservative vice-premierminister Bülent Arınç i 2013, krævet at kirkebygningen endnu engang skal tjene som moské.

Og således fortsætter knap 1500 års religions- og kulturkamp med Hagia Sophia – den hellige visdom – som det hårdt prøvede, men endnu i dag gådefulde centrum.

Læs også: Istanbul – hvor øst møder vest.

Hideaways er et af mange rejsebureauer, som arrangerer rejser til Istanbul.