Flora

Mellem februar og juni forvandles landskabet til en farvesymfoni med tusindvis af vilde blomster. Disse bryder frem alle vegne – i klitterne og på klinterne, på klippebjerge og i vejrabatter.

I februar dominerer farven gul, når mimoser, svaleurt og bermuda ranunkler blomstrer under det rosa og hvide mandelflor. I marts kommer turen til rosa, blå og røde pimpineller, iris og soløje. Sidst på foråret bør man kigge efter nerier, gladiolus, orkideer og jacarandaer. Disse pragtfulde blomsteropvisninger skyldes til dels de traditionelle landbrugsmetoder i det kuperede indre af området.

Endnu bruges pesticider ikke meget og man kan se, at mange af metoderne, som høhøst med le, muldyr- og æseltrukne vogne og vekseldrift af grøntsager, ikke har ændret sig siden middelalderen.

Agerlandet virker velpasset og respekteret, det samme kan man ikke sige om dyrelivet.

Fauna

Af de større fugle er storke almindelige og bygger deres reder på klokketårne og andre høje bygninger. Ved Castro Marim, kan man om vinteren se flamingoer.

Af og til kan man se ørne, glenter, ugler og ægyptiske gribbe. Efterår og forår er Cabo de Sao Vincente en vigtig rasteplads for trækfugle. Rio Formosa Naturreservatet er det bedste sted at se på vadefugle, såsom de langbenede stylteløbere og ænder. Om foråret og efteråret kan store flokke af havfugle på træk ses langs vestkysten. Kvæghejrer er almindelige i Alentejo, hvorimod biædere og hærfugle er to af de mere eksotiske fugle. Der er langt mellem landpattedyrene og få af dem. Kaniner og harer bliver jaget for føde. Der er enkelte ræve, grævlinger, genetter og ægyptiske desmerdyr.

I det sydlige Alentejo var det nu forsvundne råvildt almindeligt, ligesom losse og ulve. Af de større dyr, som engang strejfede frit omkring, er der kun vildsvin tilbage. Både antallet af fugle og pattedyr er i tilbagegang, på grund af manglende beskyttelse og ubegrænset jagt. Jægere skyder på alt, der bevæger sig, noget som fodgængere bør være opmærksomme på mellem august og marts. Deres mål kan være alt fra små sangfugle, bortløbne katte til sjældne dyrearter som vildt.

Den eneste let giftige slange er hugormen, som findes i bjergene; det er mere sandsynligt, at man ser den ugiftige hesteskoslange. Gekkoer er meget mere almindelige og man kan være heldig at se en kamelæon, et grønt firben eller en salamander. De mest plagsomme dyr er myggene.