Estremoz er én af de mest stemningsfulde byer i Alentejo og bestemt værd at besøge på en kulturrejse. Her levede og døde konger og dronninger, og under uafhængigheds- og arvefølgekrigene var Estremoz centrum for flere afgørende militære felttog mod Spanien.

Det bedste sted at begynde rundturen er på Rossio – en enorm plads, hvor der lørdag formiddag afholdes et fascinerende marked. Dette er stedet, hvis man vil købe en levende kylling, en stikling af et citrontræ eller nogle af de lupinfrø (tremocos), som gav byen dets navn. Se også efter rød keramik fra Estremoz. Turistinformationen ligger på pladsens sydside ved siden af rådhuset. Kig ind i sidstnævnte (indgang gennem politistationen) og nyd de blå azulejos op langs trappepartiet, der skildrer scener fra historien og Bibelen. Denne fine bygning fra det 17. årh. var engang et kloster viet til Skt. Filip af Nery, en lokal biskop, hvis liv skildres i nogle af azulejosbillederne.

Byens hospital på pladsens østside ligger også i et tidligere nonnekloster. Ved siden af ligger Museu Rural, der fortæller om livet på landet i Alentejo i de sidste 50år. Åbent dagligt undtagen søndag. 10.00-13.00 og 15.00-17.30.

På Rossio-pladsen kan man også beundre den smuldrende men endnu elegante facade på Igreja Sao Francisco (det gotiske kloster ved siden af er nu en kavalerikaserne) og man kan kaste et blik på Lago de Gadhane, den kunstige sø overfor. Den skæggede statue i midten er fra det 17. årh. og ligner Neptun, men leen tyder snarere på Saturn.

Fonte da Bicas i Estremoz

Lige bag ved søen står en lille fontæne, Fonte da Bicas. Det har intet at gøre med kaffe – bica betyder også hane, som fontænen har adskillige af. Hvis man er blevet tørstig, hedder Rossiopladsens mest spændende sted Café Alentejano. Den er fuld af ældre landmænd, der diskuterer foderpriser. Barens hædersplads indtages af en helstegt pattegris, hvis skæbne er at blive til bifanas – varme små brød med flæskesteg. På vej op til borgen bør man lægge mærke til den elegante sorthvide gadebelægning lavet af den lokale marmor og lagt i geometriske mønstre. Praca de Camoes er et eksempel herpå.

Borgen i Estremoz

Murene og tårnet er alt, hvad der er tilbage af kongeborgen fra det 13. årh. Tårnet er i gråt marmor og kendt som De Tre Kroners Tårn, fordi den blev bygget af de tre konger: Sancho 2, Afonso 2. og Dom Dinis. Efter Dom Dinis’ død blev selve paladset brugt som ammunitionsdepot, som sprang i luften i 1698. Resterne af paladset er nu blevet ombygget til en luksuriøs pousada. Gennem tremmerne til det lille kapel Santa Isabel kan man se azulejos, der skildrer den fromme dronnings liv, hun var Dom Dinis hustru. Her lå engang hendes palads. Rummet, hvor hun døde blev senere omdannet til et kapel i taknemlighed over Portugals afgørende sejr over Castilien. I slaget ved Elvas udfordrede 8000 fodfolk og 2500 ryttere fra Estremoz den spanske hær, der var fire gange større, og vandt slaget. Man efterlod 10.000 døde fjender, mens man selv kun mistede 800 mand.

Bymuseet ligger også på pladsen og rummer små lerfigurer, der skildrer livet på landet og religiøse temaer, foruden gamle skydevåben og møbler. På første sal findes en rekonstruktion af et typisk landkøkken. Åben dagligt. Undtagen mandag 10.00-12.30 og 15.00-18.00.