Har du en sød tand og har du samtidig lyst til at opleve én af Portugals smukkeste middelalderbyer, så bør du ikke gå glip af chancen for at deltage i den internationale chokolade-festival i Óbidos, der løber af stablen om ti dage, fra d. 22 februar til d. 17 marts.
Under festivalen forvandles byens smalle, middelalderlige gader til et paradis for folk med sød tand for forskellige former for chokolade, kager og slik, som alle kan prøvesmage og købe.
Aktiviteter for børn og workshops og konkurrencer for voksne
For de helt unge besøgende byder festivalen på et såkladt “Kids ‘Chocolate House” med forskellige fritids-aktiviteter og et køkken, hvor børnene kan forberede opskrifter på chokolade, kager m.m..
De voksne har – på deres side – mulighed for at deltage i kulinariske kurser og workshops, hvor chokolade altid er grund-ingrediensen og også for at se konkurrencer mellem professionelle konditorer, såsom konkurrencerne “Chocolatier of the Year” og “International Competition of Chocolate Recipes”.
Der bliver også mulighed for at beundre en række chokolade-skulpturer, skabt til lejligheden, og som ofte udgør ægte kunstværker.
Óbidos
Óbidos er en lille by med kun lidt over 3000 indbyggere, beliggende på en bakketop i Oeste-regionen. Byen er kendt for sin velbevarede middelalder-arkitektur og sin imponerende borg, der ligger så højt, at den har udsigt ud over de omkringliggende vinmarker, vindmøller, og byens terracotta-tage.
De første sten til borgen blev lagt af maurerne efter den mauriske invasion i 713, men borgen blev siden til- og ombygget adskillige gange under forskellige portugisiske konger, der i et par tilfælde brugte borgen som en gave til deres hustruer. Én af dem, Kong Alfonso II, nøjedes dog ikke med at give borgen til sin kone; han gav også selve byen Óbidos til hende i 1210.
Den dramatiske historie som romersk forpost, og senere genstand for visigotisk og maurisk erobringstørst, for til sidst at blive et klenodie og et strategisk knudepunkt for de portugisiske konger, tiltrækker hvert år folk fra hele verden.
Det gør chokolade-festivalen senere på måneden også.
Du kan her læse mere om chokolade-festivalen i Òbidos