Kulturrejse til Bayern i Tyskland byder på mange spændende seværdigheder og en af dem er naturligvis hovedbyen München. På kulturrejser.dk kan du læse om udvalgte seværdigheder i Tyskland og i dette indlæg om Deutsche Museum i München
Deutsches Museum verdens største
Det største, ældste og mest komplette museum af sin art i verden dækker ethvert tænkeligt aspekt af videnskabelige og tekniske landvindinger med demonstrationer og interaktive udstillinger i 55 forskellige afdelinger bl.a. med musikinstrumenter, flyvning, fotografi, fysik, tekstiler og alt derimellem. Det er lige så spændende for børn som for voksne og er et overflødighedshorn af gør-det-selv kemiforsøg og knapper, tandhjul, vægtstænger og håndtag i vilde mængder. Museet er bygget på en ø ude midt i Isar-floden, og man kan sagtens tilbringe en hel dag i selskab med historiske originaludgaver, som f.eks. Tysklands første ubåd (bygget i 1906), det første eldrevne lokomotiv (Siemens, 1879), den laboratorieopstilling, hvor atomet første gang blev spaltet, og snesevis af biler, bl.a. den første Benz fra 1886 og luksuøse Bugattier og Daimlere fra 1920’erne og -30’erne. Af andre enestående udstillinger er der f.eks. en komplet og uhyggeligt overbevisende kopi af Altamiragrotterne i Spanien.
Stor fly afdeling
Efter tilstrømningen at dømme er afdelingen for flyvning den mest populære; dens haller i hangarstørrelse rummer pionerfly lige fra brødrene Wrights Type-A Standard, bygget i USA i 1909, til militærfly fra 1930’erne og – 30’erne. Herfra er der direkte adgang til den afdeling, der er helliget rumrejser, og hvor den seneste Spacelab-udstilling ikke er nær så interessant som udstillingen, der skildrer tidlige forsøg, som f.eks. Hitlers V-2 med kodenavnet A4.
Få mere information om Deutsches Museum til planlægning af din kulturrejse på deres hjemmeside her