De L’Hôtel de Ville i Schweiz

Skal du på kulturrejse til Schweiz og sætte pris på god mad så læs mere om De L’Hôtel de Ville og gå i fordspoerne på en legendarisk læremesters

De L’Hôtel de Ville

Der var engang, hvor Frédy Girardet blev betragtet ikke alene som Schweiz’ fremmeste køkkenchef, men også som en af verdens bedste – selv hans parisiske kolleger udnævnte ham til århundredes køkkenchef i 1989. Efter en del år, hvor han truede med at trække sig tilbage for at hellige sig andre interesser, chokerede den legendariske “Pave af det Schweiziske Køkken” hele den gastronomiske verden, da han gjorde alvor af det i 1996. Verden faldt hverken i grus eller gik i stå. Faktisk sørgede hans medkøkkenchef og stjerneprotegé gennem 17 år, Philippe Rochat, for en næsten umærkelig overgang og er fortsat med at servere for fulde hue for Chez Girardets trofaste kunder, som bestiller bord to måneder i forvejen og gerne kører de 60 km fra Genève efter et bord i weekenden. Rochat har senere ændret navnet på dette gourmettempel og afdæmpet den højtidelige atmosfære – men bestemt ikke kvaliteten – en lille tak. Han har dog bibeholdt en række af sin læremesters populæreste specialiteter med samme omhu og udførelse som førhen. Her i kanton Vaud, hjertet i det fransktalende Schweiz, prøver Rochat, som Girardet før ham, at afbalancere det franske med det tyske, det fornemme med det ydmyge, det folkelige med det sublime. Denne kanton er hjemsted for de fremragende hvidvine fra den omgivende Lavaux-region, og den ypperlige vinkælder rummer både disse og franske vine.
Du kan læse mere om Restaurant de L’Hotel de Ville på www.philippe-rochat.ch – Crissier ligger kun små 10 kilometer vest for Lausanne.

Få mere inspiration til oplevelser på en kulturrejse til Schweiz, læs andre indlæg her på kultur bloggen om mad, historie, natur og kultur i Schweiz