Ceský Krumlov er en udsøgt og ikke længere ukendt perle fra middelalderen der ligger ved Bøhmen i Tjekkiet. Skal du på kulturrejse til denne del af landet er der flere spændende seværdigheder at besøge bla. en international musikfestival som forløber 3 uger i august; og så naturligvis slottet Ceský Krumlov. Ceský Krumlov som ligger ca. 2 timers kørsel syd for Prag og kun omkring 50 kilometer fra grænsen til Østrig. Slottet holder normalt åbent for besøgende fra april til oktober.
Ceský Krumlov har en imponerende historie, men det er en levende by, der giver et fascinerende indblik i det ægte bøhmiske lillebyliv, især uden for sæsonen, når de stadigt voksende turistskarer er aftaget. Den mest bemærkelsesværdige af den betagende blanding af bygninger fra middelalderen, renæssancen, barokken og rokokoen er det storladne slot (Krumlov brad, også kaldet Schwarzenberg-slottet). Tjekkiske slotte er der ikke mangel på, men med 300 værelser er dette det næststørste i Tjekkiet efter Prags. Gennem næsten 300 år var det den officielle residens for Rozenberk-dynastiet, den magtfulde adelsfamilie, der herskede over det sydlige Bøhmen fra 1316 til 1500-tallet. Man kan også benytte tiden til at udforske de utallige hjørner og afkroge i denne uberørt eventyrby ved floden og slentre gennem de krogede, brolagte smøger, hvoraf nogle er så smalle, at man næsten må gå sidelæns.
Øl i Tjekkiet
Tjekkiet er berømt for sit øl, (selv om ølbrygning går næsten tusind år tilbage, blev pilsnerøl først opfundet i 1842 i den bøhmiske by Pilsen (Plzen), og Ceský Krumlov har sit eget bryggeri, Eggenberg. Den huleagtige ølhal i Latrán 27 er et godt sted at nippe til den velsmagende mørke øl fra fad.
Hotel Rüze
Pak taskerne ud på Hotel Rüze, byens mest romantiske hotel, der er blevet nyindrettet. Det har til hues i en renæssancebygning fra 1500-tallet, der tidligere var jesuiterkloster, og byder på dejlige værelser nogle af dem med storslået udsigt over den historiske bymidte og slottet, og en ypperlig restaurant har specialiseret sig i traditionelle tjekkiske retter. Du kan læse mere om udvalgte hoteller i Tjekkiet og i andre rejsemål i Europa her på bloggen om kulturrejser. I hotel oversigten finder du fakta og priser og i billedgalleriet kan du se foto af hoteller og rejsemål fra kulturrejser.