Ligesom med klostret i Alcobaca er Batalha klostret også opført som tak til den guddommelige hjælp som den portugisisk hær fik i et afgørende slag mod landets fjender. Denne gang hed kongen João I. Fjenden var Spanien, tidspunktet var 1385, og slaget stod 15 km syd for Batalha ved Aljubarrota.
Byggeriet af klostret begyndte i 1388 og sluttede i 1533. Størstedelen af klostret er opført i tidsrummet 1388 – 1433. Stilen er hovedsagelig fransk sengotik, selvom det visse steder er tydeligt, at engelsk kirkestil også har været en vigtig inspirationskilde. I sidste byggeperiode fik klostret tilføjet elegante detaljer i manuelinsk stil.
Klostret er et af Portugals største nationalsymboler. Desværre har syreregn beskadiget det enorme honningfarvede bygningsværk. Oplevelsen er dog stadig overvældende.
Batalha klosterets indretning
Batalha klostret kan deles op i otte forskellige rum eller seværdigheder, med vestfacadens indgangsportal som den største, der er smukt udsmykket med en myriade af apostle, engle og konger. Herfra går man ind i det godt 80 meter lange og ca. 32 meter høje kirkerum, hvis indretning er ret spartansk med et stærkt hvælvet loft. Til højre for klostrets indgang ligger den høje fælles sarkofag for kong João I og dronning Filipa. De to er flankeret i nicher af fire af deres seks berømte sønner, bl.a. Henrik Søfareren.
Gårdhaven omgives af den kongelige klostergang udsmykket i portugisisk gotik og elegante buer. På østsiden af gårdhaven ligger kapitelsalen, der indeholder den ukendte soldats grav. Et monument over alle faldne portugisiske soldater siden 1. verdenskrig. På vestsiden ligger munkenes spisesal. Nu et museum for den ukendte soldat. I den nordlige ende ligger Alfonso V’s klostergård. Knap så prangende gotik som den anden klostergård. Sidste rum er de ufuldendte kapeller i det sydøstlige hjørne bygget ind i en rotunde, der var tiltænkt at skulle være kongeligt mausoleum.