Antibes i Provence

Antibes ligger kun 20 kilometer sydvest for Nice, og ca. 15 minutter i bil fra Cannes og vi er i området Provence-Alpes-Côte d’Azur i det sydlige Frankrig. Læs også om Hôtel du Cap Eden-Roc som er en del af kulturen i Antibes. De fleste som besøger Antibes på en kulturrejse overnatter ikke i byen, men afsæt til nok på dit besøg til se Musée Picasso.

Et besøg i Antibes, en af Rivieraens store fornøjelser, må nødvendigvis omfatte en tur rundt i Musée Picasso, efterfulgt af et dyrt, men uforglemmeligt måltid på Restaurant de Bacon. Denne restaurant har i over 50 år været ejet af samme familie – som ikke accepterer dagens fangst fra de lokale fiskere, hvis den ikke stadig bevæger sig – og har længe været kendt for sin pragtfulde bouillabaisse, en kraftig, men raffineret fiskesuppe. Den er som Middelhavet i en tallerken, og den smager endnu bedre, hvis den serveres ude på terrassen med udsigt over den farverige Vieux Port og Antibes-bugten. I 1946 tilbragte Picasso nogle af sine lykkeligste måneder i Antibes og Vallauris, det nærliggende kunsthåndvækscenter, hvor der stadig er over 100 arbejdende atelierer. Nogle af hans utallige arbejder kan ses i Château Grimaldi. Kunstneren skænkede tæt ved 300 malerier, keramiske arbejder, tegninger og skulpturer til byen med den klausul, at de aldrig måtte forlade dette sted, hvor de blev skabt. Musée Picasso ligger på Château Grimaldi, Place du Château og er nemt at finde og Restaurant de Bacon, ligger på Boulevard de Bacon, læs mere her www.restaurantdebacon.com.

Hôtel du Cap Eden-Roc

I nærheden svæver forfatteren F. Scott Fitzgeralds ånd stadig over Hôtel du Cap Eden-Roc, et palads fra 1870 oppe på klippeskråningen, omgivet af 8 smukke ha med duftende haver, pinjer og århundredgamle palmetræer ved en af verdens mest eksklusive kyststrækninger. I Tender Is the Night (dansk natten er blid) blev dette sted udødeliggjort som Hôtel des Étrangers, indbegrebet af det fornemme liv. Filmindustriens kongelige hænger deres smokinger og rober her under filmfestivalen i Cannes (hvor hvem du er afspejler, hvor du bor) og til daglig ordner de hårde forretninger omkring den smukt beliggende swimmingpool. Lige siden hotellets indvielse har prinser og konger, hertuger og hertuginder og alle mulige andre berømtheder været jævnlige gæster. Vores moderne tid har ikke overskygget fortiden: Hôtel du Cap er stadig et af de sidste store steder, hvor man kan genfinde Rivieraen fra 1920’ernes litteratur og 1950’ernes Birgitte Bardot-film. Den diskret eksklusive Madonna-suite, fra hvis store solbeskinnede terrasse man har udsigt til Lerin-øerne og Esterel-bjergene, er en af Rivieraens mest eftertragtede indkvarteringsmuligheder. Husk en ekstra kuffert, fyldt med pengesedler: På Eden-Roc anerkender man ikke kreditkort. Hôtel du Cap Eden-Roc finder du på adressen Boulevard Kennedy i Antibes. Læs mere om udvalgte hoteller i Provence og andre områder i Frankrig her på bloggen om kulturrejser.