Spiller god mad og god drikke en vigtig rolle for dit valg af kulturrejsemål, bør du alvorligt overveje at vælge Italien på din næste kulturrejse. Brugerne af den internationale rejseportal TripAdvisor har nemlig tidligere på året kåret en række italienske byer som værende blandt de bedste steder for gastronomiske oplevelser i Europa.
Ifølge TripAdvisor har millioner af rejsende været med i kåringen af de ti bedste europæiske byer, hvad mad og vin angår. Det overrasker næppe, at Italien er godt med på listen, men at landet tager halvdelen af listen inklusive nummer ét på listen er alligvel imponerende.
Mad og vin i Firenze – bedst i Europa
Vinderen er Firenze. Toscanas smukke hovedstad, der er så rig på kunst og kultur, er også nummer ét i Europa på gastronomi. Hemmeligheden bag den flotte placering er nok ikke lige sådan at få helt styr på, men de gode råvarer i området har nok en stor betydning. Prøv: Vildt, fava-bønner, lokale oste og mejeriprodukter. Og til tørsten Chianti-vin og bagefter dessertvinen Vin Santo.
Mad og vin i Rom – flot tredjeplads
Rom er stopfyldt med hyggelige restauranter til en rimelig pris – her i Italiens hovedstad finder man noget for enhver smag. Der er gods i maden i Rom. Prøv klassikerne filetti de baccala og pasta carbonara. Også forskellige patéer kan med fordel nydes her. Udvalget af Italiensk kvalitetsvin er naturligvis uovertruffent.
Mad og vin i Sorrento – nummer fire
Også på den smukke Amalfikyst er der madoplevelser at hente. I Sorrento kan du kombinere gourmet-mad med fantastiske udsigter. Prøv gnocchi alla sorrentino, der er en enkel tomatsovs med mozzarellaost. Fisk og alt godt fra havet er også en sikker vinder her langs Amalfikysten. Og til at drikke? Prøv limoncello.
Mad og vin i Siena
Også den hyggelige italienske middelalderby Siena lander på listen over de bedste steder at holde ferie, hvis man vil nyde det bedste Europa har at byde på madmæssigt. I Siena anbefaler TripAdvisor, at man prøver retterne Pici, der er en spaghetti, og suppen ribolitta med brød til. Husets vin er ofte en ganske glimrende chianti til en fordelagtig pris.
Mad og vin i Bologna
Bologna snupper den sidste af Italiens fem pladser på den europæiske top ti over bedste ‘mad og vin’-rejsemål. Og hver ellers skulle man spise den originale og oprindelige italienske kødsovs ragù bolognese? Men Bologna har meget mere at byde på. Prøv: Tortellini al brodo og mortadella. Drikkevarer af høj kvalitet finder du også til overflod i Bologna.