Irland har været befolket i næsten tusind år. Omkring år 500 f.v.t. slog de gæliske keltere sig ned på øen. De blev senere blandet med anglere, saksere og nordboere.

Man regner med, at øen i 1840erne havde ca. 8,5 millioner indbyggere, de fleste af dem fattige bønder. I årene 1845-48 slog kartoffelhøsten fejl, og næsten en million irere døde af sult og mangelsygdomme. I hungerkatastrofens kølvand fulgte en massiv udvandring, først og fremmest til Nordamerika, og befolkningstallet faldt yderligere. I slutningen af 1800-tallet var befolkningstallet faldet til under fire millioner.

Siden da har udvandringen med få undtagelser været større end indvandringen, og i 1960erne nåede folketallet et foreløbigt minimum med knap tre millioner. I en treårsperiode i slutningen af 1980erne toppede udvandringen, da 135.000 mennesker i alt forlod Irland. Siden da er tendensen vendt, og udvandringen til Storbritannien, der før har været betragtelig, var i midten af 90erne næsten ophørt.

Den katolske kirkes indflydelse på familieplanlægningen har gjort, at Irland har en af Europas yngste befolkninger: halvdelen af alle irere er under 28 år.

De irske kelteres sprog irsk (et gælisk sprog) var længe det dominerende sprog. Det var først ved midten af 1800-tallet, at et flertal af befolkningen var gået over til at bruge engelsk som dagligsprog. I dag er irerne så godt som alle engelsksprogede, men der føres en aktiv politik for at bevare irsk, der har status som officielt sprog på linje med engelsk. De statslige medier er pålagt at sende i det mindste nyheder på irsk. Siden 19972 har landet haft en landsdækkende irsksproget radiostation, Raidió na Gaeltachta.

Der ydes støtte til de mindre områder på øens vestkyst, hvor irsk stadig er førstesprog. Regeringen forsøger for eksempel at skabe nye arbejdspladser for at bremse afvandringen fra disse områder.

Nu til dags tales irsk sjældent til hverdag, men fungerer snarere som en “sproglignationaldragt”. Ved en folketælling i 1991 opgav en tredjedel af Irlands befolkning, at de behersker irsk på “tilfredsstillende niveau”. Uafhængige undersøgelser har dog vist, at det kun er hver ottende irer, der kan klare mere end et begrænset antal fraser.

Befolkning i tal
Nedenstående informationer er fra 1995

• Indbyggertal: 3,6 mio.
• Antal indbyggere/km2: 51
• Andel af befolkningen, der bor i byerne: ca. 60%
• Fødselsrate: 1,4%
• Dødsrate: 0,9%
• Naturlig befolkningstilvækst: 0,5%
• Gennemsnitslevealder: kvinder 78 år, mænd 72 år
• Skolegang: fra seksårs-alderen til 15 år
• Læse- og skrivefærdigheder: 99% kan læse og skrive
• Befolkningsgrupper: næsten kun irere, lille britisk minoritet
• Sprog: engelsk, irsk (gælisk)
• Religion: romersk katolske 92%, protestanter 2,9%, øvrige 5,1 %
• Nationalitetsbetegnelse: irer

Religion

Den katolske kirke har stor indflydelse i Irland og er i allerhøjeste grad nærværende i dagligdagen. Præster er indflydelsesrige i lokalsamfundet, børn født uden for ægteskab var indtil 1988 ikke arveberettigede, og alle former for prævention var forbudt indtil 1978. Men det irske samfund er i forvandling, og kirkens magtposition mindskes til stadighed. Restriktionerne over for prævention er skridtvis blevet fjernet, og ved en folkeafstemning i 1995 blev forbuddet mod skilsmisse ophævet. Irland har dog fortsat Europas strengeste abortlovgivning: Et total-forbud mod abort er nedfældet i forfatningen.

I februar 1992 godkendte Irlands regering Maastrichtaftalen efter at være blevet garanteret, at fremtidig EU-lovgivning ikke ville påvirke det irske abortforbud. Men kort efter kom det til voldsom diskussion om netop abortspørgsmålet. I foråret 1992 fik en 14-årig pige, der var blevet gravid ved en voldtægt, forbud mod at rejse til Storbritannien og få foretaget en abort. Efter voldsomme protester fra abortforkæmpere blev pigens udrejseforbud dog hævet. Det menes, at der hvert år er mellem 5000 og 7000 irske kvinder, der får foretaget abort i udlandet.

Der blev afholdt folkeafstemning om abort i november 1992, og ligesom ved en lignende afstemning i 1983 var kampagnen forud for afstemningen særdeles følelsesladet. Der blev stillet tre spørgsmål til vælgerne: Skal abort være tilladt, hvis moderens liv er i fare? Skal det være lovligt for kvinder at rejse til udlandet og få foretaget abort? Skal information om indgrebet gøres alment tilgængelig? Omtrent 65 procent svarede “nej” til det første spørgsmål, og ca. lige så mange “ja” til de to følgende spørgsmål. Resultatet afspejlede med al tydelighed de dybe kløfter i det irske samfund: mellem by og land, mellem yngre og ældre og ikke mindst mellem kirke og stat.

I 1993 gjorde den irske regering – under voldsom kirkelig protest – det lovligt at være homoseksuel i Irland. Regeringen ophævede også receptpligten på kondomer, en beslutning, der i høj grad var motiveret af et ønske om at mindske risikoen for smitte med aids.

Der var også stærke modsætninger at spore ved folkeafstemningen om skilsmisse i efteråret 1995, og mange irere betragtede afstemningen som endnu et skridt mod adskillelsen af kirke og stat. Ifølge meningsmålinger foretaget i foråret samme år var et stort flertal for skilsmisse, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af en række skandaler inden for kirken i årene efter abortafstemningen. For eksempel havde to biskopper og flere andre præster brudt løftet om at leve i cølibat, og nogle havde forgrebet sig seksuelt på mindreårige børn.

Fronterne blev trukket endnu skarpere op, da kirken ved en appeldomstol fik omstødt regeringens ja-til-skilsmisse-kampagne. Ved folkeafstemningen sagde folket med et meget snævert flertal “ja” til skilsmisse, og i sommeren 1996 fastslog højesteret endeligt afstemningens gyldighed. På det tidspunkt ventede omkring 80.000 par på at få skilsmisse. Skilsmisse er nu tilladt i Irland, hvis et ægteskab er brudt sammen “hinsides al håb om redning”, og hvis parterne har været separeret i mindst fire år.

Uddannelse

Der er skolepligt i Irland for børn i alderen seks til 15 år, og de fleste børn tilbringer de første seks skoleår i de statsfinansierede såkaldte national schools. Religionsundervisning er frivillig, men mange forældre sætter deres børn i katolske skoler. Ved 12-årsalderen går de fleste børn videre til secondary school – hovedsageligt private, men statsstøttede skoler, der ofte er drevet af religiøse samfund – eller fagskoler og skoler, hvor boglig lærdom suppleres af praktisk undervisning.

Irland har syv universiteter: i Cork, Galway, Limerick og Maynooth samt tre i Dublin. Der findes også godt en snes andre højere uddannelsesinstitutioner.