Med Madrid som eneste undtagelse er Spaniens befolkning koncentreret langs kysterne og på De Canariske Øer og Balearerne. Tættest befolkede er regionerne Catalonien og Valencia ved Middelhavet og Baskerlandet ved Atlanterhavet. De kystløse regioner Aragonien, Castillia Y Leon, Castillia-La Mancha og Extremadura udgør over halvdelen af Spaniens areal, men kun omkring en sjettedel af landets befolkning bor her.

Befolkningstilvæksten har været lav i det meste af 1900-tallet, men er begyndt at stige i de senere år, takket være den stigende indvandring. Spanien har verdens laveste fødselstal, men også det er begyndt at stige igen på grund af indvandringen.

Tilstrømningen af udlændinge til Spanien begyndte at tage til i midten af 1990erne og var ved starten af 2000-tallet den største i EU. I 2003 levede 2,7 mio. indvandrere i Spanien, svarende til godt 6 procent af befolkningen. Næsten halvdelen af dem beregnes at være indvandret illegalt. Den største indvandrergruppe kommer fra Ecuador, og i alt bor der 1 mio. latinamerikanere i Spanien.

En vigtig årsag til den stigende indvandring var det økonomiske opsving i Spanien i slutningen af 1990erne. Allerede i 2001 skærpede regeringen dog reglerne under henvisning til, at landet ikke længere behøvede så megen arbejdskraft. Nye love gjorde det lettere at afvise asylansøgere ved grænsen og at udvise illegale immigranter. Senere indførte Spanien ligesom de øvrige lande inden for EUs grænsekontrolsamarbejde Schengen også visumtvang for colombianere og ecuadorianere.

Et stort problem er menneskesmugling fra Afrika til Spanien over Gibraltarstrædet. Med EU-penge har Spanien installeret et avanceret elektronisk overvågningssystem ved Gibraltar, men det har bare medført, at smuglerruterne nu går til det østlige Andalusien og De Canariske Øer. Tusinder af afrikanere kommer til Spanien hvert år på denne måde. Mange drukner også på vejen over Middelhavet.

Der bor cirka en million sigøjnere i Spanien, der også har et jødisk mindretal på 30.000 personer.

Castiliansk (spansk) er officielt sprog i hele landet, mens catalansk, galicisk og baskisk er officielle sprog i deres respektive regioner. Valenciansk og balearisk er varianter af catalansk, men har status som “regionale sprog”. Spansk, catalansk og galicisk er ibero-romanske sprog. Catalansk er desuden nært beslægtet med provencalsk, som tales på den franske side af Pyrenæerne, mens galicisk snarere ligner portugisisk end spansk. Baskisk er et før-indoeuropæisk sprog, hvis oprindelse stadig diskuteres. Under Francos diktatur (1939-1975) blev de regionale sprog forbudt og først tilladt igen i 1978. I dag taler hver fjerde indbygger i Spanien et af regionalsprogene.

Befolkning i tal anno 2004

• Indbyggertal: 42,8 mio.
• Antal indbyggere/km2: 85
• Andel af befolkningen, der bor i byerne: 78%
• Fødselsrate: 1%
• Dødsrate: 0,9%
• Naturlig befolkningstilvækst: 0,1%
• Gennemsnitslevealder: kvinder 82 år, mænd 75 år
• Skolegang: obligatorisk i alderen seks til 16 år
• Andel læsekyndige voksne: 98%
• Befolkningsgrupper: spaniere 67%, cataloniere 16%, galiciere 6%, baskere 5%, øvrige 6%
• Sprog: spansk (castiliansk), catalansk, galicisk, baskisk
• Religion: katolikker 82%, muslimer mindst 1,2%, protestanter 0,1%, øvrige, inkl. ikke–troende 16,7%
• Nationalitetsbetegnelse: spanier