Kulturrejser til Zagreb

En kulturrejse til Kroatiens hovedstad Zagreb byder på unikke historiske seværdigheder, en fantastisk gastronomi, masser af smukke grønne arealer, hvor du kan tage et afbræk fra storbyens mylder og larm, en kaffe- og cafékultur, som du ikke vil møde mange andre steder i verden, et livligt og rigt kulturliv – og mange udflugtsmuligheder til storslåede landskaber i nærheden af byen, såsom Medvednica-bjergene, der ligger lige uden for byen.

To bydele

Zagreb, beliggende på bredderne af Savafloden, er ikke bare landets hovedstad, men også den mest befolkningsrige by i Kroatien og landets kulturelle, økonomiske og politiske centrum. Byen er opdelt i de to bydele Gornji Grad (Den øvre bydel) og Donji Grad (Den nedre bydel), hvor førstnævnte byder på de historisk set mest interessante bygninger, mens sidstnævnte har sit fortrin, når det gælder cafeer, forretninger og museer. Det gode ved Zagreb er, at du kan gå rundt til de fleste seværdigheder, ligesom man herhjemme kan gøre det i København.

Seværdigheder

På grund af sin beliggenhed har Zagreb ikke bare været Kroatiens kulturelle centrum, men også et betydningsfuldt knudepunkt for kulturelle, økonomiske og politiske udvekslinger mellem den centrale, sydlige og østlige del af Europa. Dette afspejler sig i det store og rige udvalg af kulturelle og historiske seværdigheder i byen. I det følgende vil du kunne læse om nogle af byens største seværdigher, som du har mulighed for at opleve på en kulturrejse til Kroatien

Katedralen Katedrala Marijina Uznesenja

Zagrebs katedral, beliggende i bydelen Kaptol i den øvre bydel (Gornji Grad ), er ikke bare ærkesbispesæde for hele Kroatien, og dermed den vigtigste religiøse institution i landet, men også den højeste bygning i Kroatien (108 meter), samt den mest monumentale sakrale bygning i gotisk stil sydøst for Alperne. Dens fremtrædende spir anses for at være byens vartegn og kan ses fra de fleste dele af byen.

Mirogoj-kirkegården

Det kan for nogle måske virke lidt bizart, at en kirkegård optræder blandt Zagrebs største seværdigheder, men Mirogoj-kirkegården er ikke en hvilken som helst kirkegård. Kirkegården, der ligger cirka 4 km fra Zagrebs centrum og som huser gravstederne for flere af Kroatiens største berømtheder, blev grundlagt i 1876 og bygget i en monumental komposition af arkader, pavilloner og kupler sammenvævet med righoldig vegetation. Kirkegården rummer også monumenter af nogle af Kroatiens fremmeste skulptører og stenhuggere, samt en række betydningsfulde mindesten for faldne for 1. verdenskrig og jøderne under 2. verdenskrig.

Ban Jelačić-torvet

Ban Jelačić-torvet – eller på kroatisk Trg bana Josipa Jelačića – er det centrale torv i byen, opkaldt efter nationalhelten Josip Jelačić von Bužim. Torvet ligger i den nedre del af byen, nedenfor den historiske bykerne og lidt syd for den berøme markedsplads, Dolac. Rundt om torvet ligger der en række fine historiske bygninger, som i stil spænder fra klassicistisk til modernistisk byggestil. Den ældste af bygningerne er fra 1827.

Det arkæologiske museum

Det arkæologiske museum består af næsten 450.000 forskellige arkæologiske artefakter og monumenter, som er blevet samlet gennem årene fra mange forskellige kilder. Den mest berømte af mussets samlinger er den egyptiske samling og Zagreb-mumien, der var beklædt med et mumiesvøb – kaldet Liber Linteus – som i dag udgør én af de længste etruskiske indskriften i verden, stammende fra det tredje århundrede f.Kr..

På udkig efter et hotel til din kulturrejse til Zagreb?

Der er mange danske rejseselskaber, der arrangerer rejser til Zagreb og Kroatien. Et af dem er Hideaways, der har specialiseret sig i håndplukkede hoteller og ferieboliger med en særlig atmosfære og stemning, kaldet “hideaways”. Du kan se alle Hideaway´s ferieboliger og hoteller i Kroatien her.