En kulturrejse til Portugals næststørste by Porto er naturligvis et must for dem, der elsker portvin. Porto er egentlig en blanding af fem byer, Porto, Gaia, Maia, Matosinhos og Gondomar – alle sammen småbyer, som efterhånden er blevet opslugt af den største by. Porto blev grundlagt allerede i bronzealderen, og i årenes løb har byen været besat af forskellige folkeslag, der har sat deres aftryk på den smukke nordportugisiske by.
Portos historie
Porto, som også har givet navn til landet Portugal, er grundlagt for mere end 2000 år siden. Det var faktisk romerne, som gav byen navnet Portus, der betyder havn, og byens udvikling har altid været tæt forbundet med havet og naturligvis floden Douro. Blandt Portos mange historiske bygninger kan nævnes Domkirken med sit kor i romansk stil, børsbygningen præget af nyklassisisme, samt Santa Clara kirken i typisk portugisisk manoelstil.
Portos mange seværdigheder
Porto kan tilbyde sine besøgende det meste såsom en gammel bydel (der nu til dags er beskyttet af Unesco) med middelalderbygninger, museer og smukke kirker. Men der er også mere moderne seværdigheder som f.eks. det storslåede koncerthus Casa da Música, der blev opført i 2005. Byen er naturligvis præget af nærheden til havet, såvel som af Dourofloden.
Portvin i Porto
Hvis du spadserer over Dom Luis-broen, kommer du til Vila Nova de Gaia og portvinskældrene. Her har du virkelig mulighed for at få din nysgerrighed stillet med hensyn til de forskellige typer af portvin, der eksisterer. Vi kan også anbefale et besøg på Solar Porto, som tilhører Port and Douro Wine Institute. Det ligger på Rua de Entre-Quintas, 220. Viniportugal har et smagningslokale i Palacio da Bolsa på Rua Ferreira Borges, hvor du kan smage vine fra hele landet.