Andorra ligger i den østlige del af Pyrenæerne på grænsen mellem Frankrig og Spanien. Landet har alpint klima med meget sne om vinteren og varme, relativt tørre somre. Med sine knap 470 km2 er Andorra noget mindre end Falster.

Befolkningstallet er mangedoblet siden Anden Verdenskrig, først og fremmest å grund af indvandring. Af de ca. 73.000 indbyggere i 2004 var kun hver tredje indfødt andorraner, godt hver fjerde var spanier, og de øvrige indbyggere primært portugisere eller franskmænd. En lille, men voksende gruppe består af nordafrikanske indvandrere, der primært arbejder i landbruget.

Kun børn af andorranere bliver automatisk tildelt satsborgerskab. Udlændinge skal have boet 25 år i landet for at få ret til statsborgerskab.

Over 90 procent af befolkningen bor i byer og bymæssig bebyggelse, heraf 21.000 i hovedstaden, Andorra la Vella. Befolkningen er overvejende katolsk. Det officielle sprog er catalansk, men mange taler også både fransk og spansk.

Politisk system

Ifølge forfatningen er Frankrigs præsident og biskoppen af La Seu d’Urgeli Spanien landets statsoverhoveder, men det er stort set en formalitet.

Den lovgivende magt ligger hos et parlament, generalrådet (consell general), hvis 28 medlemmer vælges i almindelige valg for en periode af fire år. Halvdelen af medlemmerne vælges i en enkelt valgkreds, der omfatter hele landet. De øvrige vælges lokalt i de syv administrative enheder, der sender to repræsentanter hver.

Regeringen har den udøvende magt og står til ansvar over for generalrådet. Regeringslederen vælges af generalrådet, og han udpeger de øvrige ministre, der ikke samtidig må være medlemmer af generalrådet. Regeringslederen kan genvælges en gang. Udenlandske statsborgere, som har boet mere end 20 år i landet, har også stemmeret.

Historie og politik

Ifølge overleveringen erobrede Karl den Store Andorra fra maurerne i 800-tallet, men fyrstedømmets oprindelse er omdiskuteret. Det lille land kom i 1278 under den spanske biskop af Urgel og den franske greve af Foix. Sidstnævntes rettigheder tilfaldt i 1607 under Henri IV den franske krone og endelig, efter den franske revolution i 1789, republikken. Systemet indebar, at den spanske biskop og den franske præsident bestemte lovene i landet. Dette system blev s tort set bevaret frem til slutningen af 1900-tallet.

I starten af 1930erne ytrede andorranerne flere gange deres utilfredshed med de herskende politiske forhold. Et forslag fra det andorranske parlament i 1933 om at indføre almindelig stemmeret blev afvist af de franske og spanske regenter. Senere samme år blev de første valg imidlertid tilladt, hvor alle mænd over 25 år, hvis familie havde boet i landet i mere end tre generationer, havde stemmeret.

Andorra forholdt sig neutralt under såvel Første og Anden Verdenskrig som den spanske borgerkrig (1936-39). Efter Anden Verdenskrig gik fyrstedømmet ind i en periode af stærk økonomisk vækst. I 1981 blev en politisk reform gennemført, så landet fik en egentlig regering.

Det var et stort skridt i retning af selvstændighed, da reformtilhængeren Oscar Ribas Reig blev valgt til regeringsleder i 1990. Han nedsatte en kommission, der fik til opgave at udarbejde en ny forfatning med henblik på selvstændighed. Ved folkeafstemningen i 1993 støttede ca. 74 procent af andorranerne den nye forfatning. Fyrstedømmet Andorra blev dermed en suveræn stat.

Ved valget i 1993 blev fem partier valgt ind i parlamentet. Otte mandater gik til Oscar Ribas Reigs Nationale Demokratiske Bevægelse (Agrupament Nacional Democràtic, AND), fulgt af Nyt Demokrati (Nova Democràcia, ND) og Den Liberale Union (Unió Liberal, UL), der fik hver fem mandater.

AND dannede regering med støtte fra ND og et mindre parti. I 1994 tabte Ribas Reig en tillidsafstemning i generalrådet, og der blev dannet en ny mindretalsregering af Den Liberale Unions leder, Marc Forné Molné, med støtte fra et par mindre partier. Forné Molné beholdt også regeringsmagten efter valget i 1007, hvor UL fik absolut flertal i parlamentet.

I 2002 blev AND splittet i to partier, det venstreliberale Socialdemokratiske Parti (Partit Socialdemocràta)

Forud for parlamentsvalget i 2001 havde Forné Molnés UL skiftet navn til Andorras Liberale Parti. Partiet fik igen absolut flertal og bevarede regeringsmagten.

Andorra er ikke medlem af EU, men takket være en række forskellige aftaler samarbejdes der på mange områder. Siden 1991 har Andorra haft en toldunion med EU, der giver toldfrihed for alle varer, undtagen landbrugsprodukter. Andorras lave punktafgifter og smugleri af bl.a. cigaretter, der produceres i landet og sælges toldfrit, har dog skabt problemer med Frankrig og Spanien.

Økonomi

Frem til midten af 1900-tallet var landbruget basis for økonomien i Andorra. Siden voksede handelen med forbrugsvarer, og billige, toldfrie produkter lokkede flere og flere besøgende fra andre lande. Denne strøm af købevillige udlændinge gjorde, at turismen udviklede sig til landets vigtigste næringsvej, parallelt med den toldfrie handel. I 2002 besøgte 3,4 mio. turister landet, og andre 8 mio. de fleste fra Spanien og Frankrig, kom på korte besøg for at handle toldfrit.

Traditionen for bankhemmelighed og fraværet af indkomst- og selskabsskat har gjort Andorra til et paradis for velhavere. OECD satte i starten af 2000-tallet Andorra på sin liste over skatteparadiser, som udøver skadelig skattekonkurrence og mangler tilsyn med såvel bankforretningerne som informationsudveksling med andre lande. Andorras regering har afvist alle anklager og hævder, at landets skattesystem ikke er skabt for at tiltrække udenlandsk kapital.

Produktionen af cigaretter og cigarer er den største industribranche.