Hollands økonomi har i århundreder været afhængig af udenrigshandelen. Det var søfarten og handelen, der lagde grunden til de hollandske byers rigdom og købmændenes magt. Landet har få naturressourcer, og foruden den direkte handel kræver både industrien og dele af landbruget importerede råvarer, der forædles og siden for en stor del eksporteres.

En forudsætning for den livlige udenrigshandel er den gunstige geografiske placering ved udmundingen af flere store vandveje. Omkring en tredjedel af alle varer til EUs marked transporteres gennem hollandske havne. Det hjælper også, at Holland har en åben økonomi med kun få toldafgifter og andre handelshindringer. Denne erhvervsstruktur betyder dog også, at landets samlede økonomi er særdeles følsom for konjunktursvingninger.

Derfor ramte den internationale lavkonjunktur i starten af 2000-tallet Holland hårdere end noget andet vesteuropæisk land. Det var især svært, fordi landets økonomi i to årtier havde udviklet sig særdeles gunstigt. Efter kriseårene i 1970erne og i starten af 1980erne oplevede Holland et økonomisk opsving. Det skyldtes dels en stigende verdenshandel, dels regeringens begyndende reform af det økonomiske system, der bl.a. omfattede nedskæringer, liberaliseringer og løntilbageholdenhed. Der fulgte mange år med konstant økonomisk vækst og stigende beskæftigelse, og landet kvalificerede sig uden problemer til deltagelse i den Økonomiske og Monetære Union, ØMUen, ved starten i 1999. Statsgælden var ganske vist lidt for stor, men den var faldende, og inflationen var lav.

I de gode år var der mangel på arbejdskraft, hvilket pressede lønniveauet i vejret med stigende inflation som resultat. Landets konkurrenceevne blev mindre, og den vigtige vareeksport faldt i 2002, da lavkonjunkturen satte ind. I 2003 begyndte en økonomisk tilbagegang, hvor BNP skønnes at være faldet med 0,3 procent. Arbejdsløsheden voksede til det højeste niveau i 20 år, næsten 4 procent, men er stadig blandt de laveste i EU. I samme periode blev statsbudgettet yderligere belastet af, at antallet af langtidssygemeldte voksede stærkt.

For at opfylde stabilitets- og vækstpagtens krav om et lavt budgetunderskud og en lav inflation fører regeringen en stram økonomisk politik. Fagbevægelsen har accepteret lønstop i 2004 og 2005 til gengæld for indflydelse på, hvilke områder der skæres i.

Økonomi i tal anno 2004

• BNP/indbygger: 27.200 US dollar (købekraftkorrigeret)
• Diverse sektorers andel af BNP: landbrug 3%, industri m.m. 27%, service 70%
• Naturressourcer: naturgas, olie
• Årlig eksport: 222 mia. US dollar
• Årlig import: 194 mia. US dollar
• Vigtigste eksportvarer: maskiner, transportudstyr, levnedsmidler, levende dyr, kemiske produkter, naturgas, industrivarer
• Vigtigste importvarer: maskiner og transportmidler, kemiske produkter, olie og olieprodukter, levnedsmidler
• Vigtigste eksportlande: Tyskland, Belgien/Luxembourg, Storbritannien, Frankrig, Italien
• Vigtigste importlande: Tyskland, Belgien/Luxembourg, USA, Storbritannien, Frankrig
• Valuta: 1 EUR = 7,44 DKK

Naturressourcer, energi og miljø

Hollænderne har få naturressourcer, hvis man ser bort fra naturgas og frugtbar jord. De små oliefund i den hollandske del af Nordsøen dækker kun 5 procent af landets behov. De eneste øvrige mineralressourcer, der udnyttes, er salt, kalksten og sand.

Nær Groningen i nord fandt man i 1959 store naturgasforekomster. Hurtigt blev landet en af verdens største producenter af naturgas. Halvdelen af naturgassen eksporteres, og Holland er EUs næststørste gasleverandør. Gassen blev længe udvundet af statslige selskaber, men i 2004 var en privatisering af sektoren gennemført. Herudover bruges olie, stenkul og atomkraft. Udbygningen af kernekraften er blevet indstillet, og Holland satser en del på vindenergi. Det er målet, at en tiendedel af energibehovet skal dækkes af vindkraft i år 2020.

Det særdeles tætbefolkede land med den omfattende industri og det intensive landbrug har betragtelige miljøproblemer, ikke mindst i form af overgødning, udslip af tungmetaller og syreregn. Holland bruger hvert år mange ressourcer på at komme problemerne til livs.

Landbrug og fiskeri

Holland har længe været kendt for sit intensive og højt mekaniserede landbrug. Ikke alene har landbruget i århundreder brødfødt hollænderne selv, det har også – ofte ved hjælp af importeret såsæd, foder og gødning – kunnet eksportere. Skønt landbrugssektorens andel af BNP inklusive gartneri og fiskeri er faldet til 3 procent, står den fortsat for over en ottendedel af eksporten. De økonomisk vigtigste produkter er grønsager, blomster og kød. Holland er verdens tredjestørste eksportør af landbrugsvarer, kun overgået af USA og Frankrig, samt verdens største eksportør af afskårne blomster. På grund af ændrede EU-regler er mejeriproduktionen blevet mindre i de senere år, men har stadig stor betydning.

Omkring 60 procent af landets areal anvendes til landbrug. En stor del af dyrkningen foregår i drivhuse. De enkelte gårde er ofte relativt små, men de hollandske bønder ligger langt fremme, når det gælder nye teknikker, kemiske hjælpemidler og dyrkningsmetoder.

Det har dog en bagside, for det har affødt alvorlige miljøproblemer. Dyreholdet producerer mere gødning, end landbruget forbruger. Gødskningen, både med naturlige og kunstige midler, fører til forurening af vandløbene, og landbruget truer ikke alene landets eget drikkevand, men er også en af de vigtigste årsager til forureningen af Nordsøen. For at modvirke fortsatte skader har regeringen indført produktions- og gødningskvoter.

I årene omkring årtusindskiftet blev det hollandske landbrug – i lighed med landbruget i flere af nabolandene – ramt af alvorlige sygdomme, bl.a. svinepest, mund- og klovsyge og kogalskab. Sammen med miljøproblemerne og forbrugerprotester har det givet næring til en voksende økologisk produktion, men andelen er stadig lav.

Fiskeriet i Nordsøen og Atlanterhavet har fået mindre betydning, eftersom bl.a. sildebestanden er gået ned. Erhvervet spiller dog stadig en vigtig rolle for økonomien.

Industri og udenrigshandel

Holland er en af verdens store handelsnationer og er stærkt afhængigt af sin udenrigshandel. Import og eksport af varer står for mere end to tredjedele af BNP.

Industrien har mindre betydning for samfundsøkonomien end i mange andre europæiske lande og står kun for en syvendedel af BNP. Industrien er stærkt eksportorienteret og særligt rettet mod det tyske marked. Omkring 70 procent af produktionen, der i vidt omfang er baseret på importerede råvarer, eksporteres.

Holland er base for nogle af verdens største multinationale selskaber, for eksempel elektronikvirksomheden Philips, olieselskabet Shell og koncernen Unilever. Den kemisk-tekniske industri med produkter som farve og vaskemidler er stor, ligesom den petrokemiske industri med sine store raffinaderier ved Rotterdams havn. Der satses store ressourcer på forskning og udvikling inden for industrien.

Landet har så godt som hele efterkrigstiden haft et betydeligt overskud på handelsbalancen samt på vare- og tjenestebalancen. Over tre fjerdedele af udenrigshandelen foregår med EU-lande. Eksporten til udviklingslande er dog steget mærkbart, og en stor del af dette indgår i forskellige bistandsprogrammer.

Amsterdam er et vigtigt centrum for handel med tobak, diamanter og ædelmetaller. Holland har også en høj andel af direkte udenlandske investeringer, og mange udenlandske selskaber har etableret sig i landet. Omkring en tiendedel af alle lønmodtagere er ansat i udenlandske virksomheder.

Arbejdsmarked

Det hollandske arbejdsmarked er relativt fredeligt, konfliktfri og præget af kompromiser. Siden 1980erne er fagbevægelsen gået med til beskedne lønstigninger til gengæld for et mere fleksibelt arbejdsmarked og en kortere arbejdstid.

Holland var et af de første lande, der begyndte med privat udlejning af arbejdskraft fra vikarbureauer, og denne form for midlertidig ansættelse er stadig langt mere udbredt her end i andre industrilande. Fire ud af ti lønmodtagere arbejder på deltid, og også det er den højeste andel blandt OECD-landene. Det er især kvinder, der arbejder på denne måde.

Mange er blevet invalide- eller førtidspensioneret i det tidligere meget generøse pensionssystem, og regeringen forsøger nu at lokke dem tilbage til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesgraden – mængden af fuldtidsarbejdende blandt potentielt erhvervsaktive – er vokset fra 64 procent i 1992 til 74 procent i 2002.

Arbejdsløsheden er faldet kraftigt fra sit foreløbige højdepunkt i 1986 på 12 procent til under 3 procent i starten af 2000-tallet. Trods en mindre stigning siden har Holland stadig et af de laveste arbejdsløshedstal i EU.

Antallet af fagforeningsmedlemmer set i forhold til arbejdsstyrken er meget lavt i Holland. Organisationsgraden er godt 25 procent.

Såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerorganisationer samarbejder i det rådgivende organ Stichting van de Arbeid, som spiller en stor rolle under lønforhandlinger.

Sociale forhold

Holland har et veludbygget socialt sikringsnet, der hører til de mest omfattende inden for EU. Det finansieres med statslige midler, arbejdsgiver- og lønmodtagerafgifter. Udgifterne til systemet er dog vokset, eftersom en stor del af befolkningen lever helt eller delvist af overførselsindkomster.

Holland indledte derfor i begyndelsen af 1990erne en omfattende reform af det sociale system. Privatiseringer skulle nedbringe de voksende statslige udgifter, og det indviklede system skulle være lettere at gennemskue og frem for alt vanskeligere at snyde med. Blandt andet er reglerne for arbejdsskadeforsikring blevet ændret, så betydeligt færre end tidligere har ret til sygedagpenge, samtidig med at taksterne er blevet sat ned.

Arbejdsgiverne har nu også fået større ansvar for både arbejdsskadeforsikring og sygedagpenge. Pensionssystemet har længe været ved at bryde sammen under de voksende udgifter, men fra 2006 kommer der nye regler, som betyder en lavere pension, men sikrer systemets overlevelse.

Store dele af sundhedssystemet drives i privat regi, frem for alt af religiøse og idealistiske organisationer.

I Holland er det tilladt at være i besiddelse af lette narkotiske stoffer (hash) til privat brug. Loven er blevet skærpet noget, men de såkaldte coffeeshops, hvor hashen kan købes i baren, er stadig tilladte.

I 1994 blev Holland det første land i verden, der accepterede aktiv dødshjælp, eutanasi, og i 2000 kom der en egentlig lovgivning på området. Det er tilladt at yde aktiv dødshjælp til meget syge patienter, der utvetydigt selv har bedt om hjælp til at afslutte livet – det skete i 2000 tilfælde i 2003.

Ægteskab og adoption for homoseksuelle par blev indført i 2001 efter flere års debat. Prostitution har været tilladt længe, og i 1997 blev også bordeller tilladt, for at myndighederne på denne måde kunne få bedre kontrol med deres aktiviteter. Bagsiden ved den tilladte prostitution er en omfattende sexhandel med kvinder og børn. Ifølge officielt skønt blev 3500 personer ofre for menneskehandel i Holland i 2003.

Infrastruktur og turisme

Set fra et transportmæssigt synspunkt er Hollands beliggenhed yderst gunstig. Landet ligger netop der, hvor nogle af Europas mest trafikerede floder munder ud i verdens mest trafikerede hav. Det er årsagen til landets rolle som transportmæssigt knudepunkt inden for EU. Nettet er bygget op omkring havnene i Rotterdam og lufthavnen Schiphol.

Ud over havnene ved Nordsøen har landet også 5000 km sejlbare floder og kanaler, som står i forbindelse med industriområderne i Centraleuropa. Indenrigsflåden, som er større end havflåden, står for over halvdelen af alle transporter på Rhinen. En tredjedel af al godstransport inden for Hollands grænser foregår ad floder og kanaler. Havnen i Rotterdam er en af verdens mest trafikerede.

Også vejnettet er omfattende, og næsten alle veje er asfalterede. Der er store problemer med trafikpropper i den ekstremt tætbefolkede vestlige del af landet. For at mindske disse problemer opfordres hollænderne til fælleskørsel, der er blevet bygget nye tunneller under kanaler og floder, og der er blevet indført højere vejafgift på de tidspunkter af døgnet, hvor trafikken er allerværst.

Cyklen er et meget populært transportmiddel i det flade land. Der findes omkring 20.000 km cykelstier.

Der er fire internationale lufthavne i landet, og Schiphol ved Amsterdam er blandt Europas største. Flyselskabet KJM dannede i 2004 et fælles holdingselskab med det delvis statsejede Air France. Sammen får de to selskaber den største omsætning af alle verdens flyselskaber. KLM vil dog stadig flyve under eget navn.

Holland er et populært turistmål med omkring 10 mio. udenlandske overnatninger på hoteller og pensionater per år, og branchen beskæftiger omkring 4 procent af befolkningen. De fleste turister kommer fra Tyskland eller Storbritannien.

Det største trækplaster i landet er den smukke, kosmopolitiske by Amsterdam, som omkring halvdelen af turisterne besøger. Om foråret er blomstermarkerne en anden turistmagnet. Desuden findes der mange pittoreske byer, seværdige kirker og byhuse, kanaler, møller, ostemarkeder og ikke mindst kunstmuseer. Også polderlandskabet er en unik seværdighed.