De serbiske, bosniakiske og kroatiske folk har meget til fælles i sproglig og kulturel henseende, men fordi de er blevet behersket af forskellige imperier, kom de til at tilhøre forskellige religioner. Serberne blev ortodokse i kraft af det østromerske riges indflydelse; kroaterne, der levede i det habsburgske rige, fik styrket deres katolske tro, og i Bosnien lod mange, især de ledende samfundslag, sig omvende til islam under det osmanniske riges mangehundredårige styre.
De fleste troende kroater er katolikker, men der findes også protestantiske menigheder. Da Kroatien var en del af Jugoslavien, blev religiøs virksomhed undertrykt af staten. De færreste turde vedgå sig deres religiøse tilhørsforhold. Siden Jugoslaviens sammenbrud har den katolske kirke oplevet øget tilslutning, og mange kroater lader sig døbe og bliver kirkeligt viet. Kirken er efterhånden blevet en magtfaktor i det kroatiske samfund, og der er en stigende tendens til, at den blander sig i verdslige anliggender og presser på for at få politikerne til bl.a. at forbyde abort samt arbejde om søndagen.
Befolkning i tal ano 2003
- Indbyggertal: 4,4 mio.
- Antal indbyggere/km2: 83
- Andel af befolkningen, der bor i byerne: 53%
- Fødselsrate: 0,99%
- Dødsrate: 1,14%
- Naturlig befolkningstilvækst: 0,15%
- Gennemsnitslevealder: kvinder 78 år, mænd 70 år
- Skolegang: obligatorisk i otte, snart ni år
- Læse- og skrivefærdigheder: 97% kan læse og skrive
- Befolkningsgrupper: kroater 81%, serbere 9%, desuden bosniakker, slovenere, italienere, ungarere, sigøjnere m.fl.
- Sprog: kroatisk er officielt sprog. Desuden serbisk, italiensk og andre mindretalssprog
- Religion: hovedsagelig katolikker, desuden mindretal af ortodokse kristne, muslimer og protestanter
- Nationalitetsbetegnelse: kroat
Uddannelse og kultur
Grundskolen er obligatorisk og gratis for alle børn i alderen seks til 15 år. Det tidligere mønster med otte års grundskole, efterfulgt af treårige erhvervsrettede gymnasielinjer eller en fireårig, teoretisk og universitetsforberedende linje, er i færd med at blive ændret, så grundskolen bliver obligatorisk i ni år, og det teoretiske gymnasium indskrænkes til tre år. De fleste skoler er statslige, men der er også kommet en del private friskoler siden selvstændigheden i 1991.
Der er fire universiteter: i Zagreb, Rijeka, Osijek og Split. Universitetet i Zagreb blev grundlagt i 1669.
Den kroatiske kultur er blevet påvirket af de magter, som i århundredernes løb har behersket dele af landet – Østrig, Ungarn og Italien. Først med den såkaldte illyriske bevægelse i 1830’erne kan man begynde at tale om en egentlig kroatisk litteratur. Bevægelsens mål var at skabe et samlet sydslavisk rige med en fælles kultur.
Omkring århundredskiftet og i tiden frem til Første Verdenskrig voksede en moderne kroatisk litteratur frem med forfattere som Antun Gustav Matos og Vladimir Vidric´. Senere var Miroslav Krleza (1893-1981) med sit ofte samfundskritiske forfatterskab en dominerende skikkelse. Vjekoslav Kaleb skrev berømte skildringer af partisankrigen under Anden Verdenskrig. Peter Segedin og lyrikeren Jure Kastelan udviklede en mere selvstændig kroatisk litteratur.
Forfatteren Slavenka Drakulic er kendt i hele Europa og har vundet flere priser, dels for sine essays om krigene i det tidligere Jugoslavien, dels for sin kritiske fremstilling af det kroatiske samfund efter selvstændigheden. På dansk er senest udkommet ” De ville ikke gøre en flue fortræd” om krigsforbryderne for retten i Haag. En anden kendt kroatisk forfatter er Dubravka Ugresic, som blev tvunget i eksil i Tudmans tid. På dansk er bl.a. udkommet “Over bevidsthedens strøm”.
Det naive bondemaleri, ofte på glas, har fået international opmærksomhed. Siden 1930’erne har kunstnere fra den såkaldte Hlebine-skole, f.eks. Ivan Generalic, på denne måde skildret dagliglivet på landet. Kroatien er desuden kendt for tegnefilm af høj kvalitet, bl.a. “Professor Balthazar”, som også danske børn har stiftet bekendtskab med.