Hvis man ser bort fra Grønland, er Island Europas tyndest befolkede land. Over halvdelen af de omkring 270.000 indbyggere bor i Reykjavík og omegn, mens størstedelen af de øvrige beboere har bopæl i små byer og samfund langs kysterne. Fødselstallet er lidt højere end i det øvrige Norden. De fleste indvandrere på Island kommer fra de øvrige nordiske lande. Indvandringen er dog, ligesom udvandringen, normalt meget lav. Efter den økonomiske nedtur i begyndelsen af 1990erne steg udvandringen dog mærkbart. Hvad gennemsnitslevealderen angår, hører islændingene til de mest sejlivede i verden.

Island blev befolket i løbet af den såkaldte landnamstid i årene 874-930 og i det følgende århundrede. Historiske kilder beretter om norske nybyggere, heriblandt vikinger, som tidligere havde holdt til på de britiske øer, og i mindre omfang også om andre nordboere. Men der er også mange keltere blandt de tidlige islændinge. De var muligvis trælle eller frie mænd, som var i tjeneste hos de norske rigmandsslægter.

Man mener, at Island i den tidlige middelalder kan have haft helt op til mellem 60.000 og 80.000 indbyggere. Men ved den første rigtige folketælling i 1703 var indbyggertallet faldet til 50.000, og blot seks år senere – efter en voldsom koppeepidemi – var tallet helt nede på 34.000, det laveste siden 1000-tallet. Først i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet kom indbyggertallet på Island atter på fuld højde med middelalderens niveau.

I 1874 indførte landet fuld religionsfrihed. Omkring 90 procent af islændingene tilhører den evangelisk-lutherske statskirke.

Sprog og uddannelse

Islandsk er et vestnordisk sprog, som nedstammer fra vikingetidens oldnorsk. Det grundlæggende ordforråd og grammatikken har ikke forandret sig stort siden vikingetiden, men udtalen har derimod ændret sig en del.

Efter reformationen i midten af 1500-tallet fik det danske sprog en stærk position på Island, og man frygtede, at det på længere sigt ville udkonkurrere islandsk. For at beskytte deres sprog begyndte islændingene efterhånden at rense ud i de udenlandske låneord. Nye ord blev så vidt muligt dannet af det gamle ordforråd.

I løbet af den danske periode tog et fåtal af islændingene familienavne som for eksempel Laxness, men hvis man ser bort fra deres efterkommere, har islændingene ikke efternavne i samme forstand som moderne danskere. Søn- og datternavne, som normalt stammer fra faderens egennavn, udgør snarere personlige tilnavne, som efter behov supplerer fornavnet/egennnavnet. I telefonbogen er personerne i første omgang inddelt efter fornavne, og det er helt korrekt at tiltale eksempelvis Islands statsoverhoved ved fornavn. Udlændinge, som ansøger om islandsk statsborgerskab, skal ifølge loven tage et navn, som er i overensstemmelse med islandsk sprogbrug.

Islandske skolebørn lærer to obligatoriske fremmedsprog: dansk (fra ti-års alderen) og engelsk (fra 12 år). De fleste lærer desuden tysk eller fransk. Engelsk vinder øget indpas, og de unge taler almindeligvis meget bedre engelsk end dansk.

Skolevæsenet er efter skandinavisk model med obligatorisk skolegang i alderen syv til 16 år, men i dag er det mest almindeligt at begynde i skolen i seks-års alderen. Efter grundskolen kan eleverne vælge mellem en teoretisk eller erhvervsfagligt indrettet gymnasieuddannelse og specialskoler.

Børnene fra de mest tyndt befolkede og utilgængelige områder går ofte i kostskole, af og til suppleret med hjemmeundervisning.

Islands Universitet ligger i Reykjavík, og i Akureyri ligger en mindre læreanstalt med erhvervsorienterede fag. Der findes blandt andet lærerseminarier, landbrugsskoler og tekniske skoler på Island. Mange unge islændinge læser videre i udlandet, primært i Skandinavien og USA.

Befolkning i tal

Nedenstående informationer er fra 1995

• Indbyggertal: 269.000
• Antal indbyggere/km2: 2,6
• Andel af befolkningen, der bor i byerne: 91,6% (islandske byer kan dog være meget små)
• Fødselsrate: 1,64%
• Dødsrate: 0,65%
• Naturlig befolkningstilvækst: 0,99%
• Gennemsnitslevealder: kvinder 82 år, mænd 77 år
• Skolegang: obligatorisk i ni år
• Læse- og skrivefærdigheder: næsten alle kan læse og skrive
• Sprog: islandsk
• Religion: evangelsk-luthersk 92%, frikirkelige 3%, katolikker 1%, andre 4%
• Nationalitetsbetegnelse: islænding