Religionsfriheden er en af grundpillerne i den amerikanske forfatning – ikke mindst fordi mange af de europæiske indvandrere, der grundlagde landet, netop flygtede fra religiøs undertrykkelse. Der findes ingen statskirke. De forskellige trossamfund finansieres udelukkende af private midler. Ethvert forsøg på at sammenblande statens og kirkens roller bliver som regel mødt med stærke protester. Når konservative grupper for eksempel har krævet, at morgenbøn skal være obligatorisk i de offentlige skoler, er det hver gang blevet afvist.

Over to tredjedele af indbyggerne er medlemmer af et trossamfund, og det religiøse spiller ofte en stor rolle i samfundsdebatten. Kirkerne har en vigtig social funktion, og der hersker i reglen tolerance over for andre trosretninger.

Kristendommen er den dominerende religion. De fleste kristne amerikanere er protestanter, fordelt på en række forskellige kirkesamfund, hvoraf baptister, metodister og lutheranere er de største. Den anglikanske kirke kaldes i USA den episkopale kirke og har godt 2,5 mil. medlemmer. Den romersk-katolske kirke er det største enkeltstående trossamfund og omfatter ca. en fjerdedel af befolkningen, mange af dem med rødder i katolske lande. Til de kristne hører også fire millioner tilhængere af den græsk-ortodokse og andre ortodokse kirker.

I de senere år er den katolske kirke i USA blevet rystet af en række skandaler om præsters seksuelle udnyttelse af børn. Flere tusinde personer er trådt frem og har fortalt, at de er blevet seksuelt misbrugt af en præst. Anklagerne har fået kirken til at udbetale store summer i erstatning for at undgå retssager.

Det jødiske mindretal omfatter cirka seks millioner mennesker. Den jødiske indflydelse er særlig stor i New York samt i en del byer i Florida og Californien. I øvrigt findes et stingende antal muslimer og et mindre antal buddhister, sikher og tilhængere af andre trosretninger. Den stat, som har den højeste religiøse aktivitet, er Utah, hvor mormonerne har deres hovedkvarter.