Mange af Omans stærke forter er påmindelser om årene 1507 – 1650, hvor portugiserne kontrollerede Muscat (en rig og driftig havneby siden Islams opståen) og Omans 1600 km lange kyststrækning ved spidsen af Den Arabiske Halvø. Forter, der er bygget af omanerne før eller efter denne periode (hvor Omans herredømme strakte sig fra Zanzibar til Pakistan), er i arabisk stil med et persisk præg. Mange af dem tjente som en kombination af kongelige residens og regeringssæde, undertiden med en moske, en skole eller et fængsel. Omans forter er en så stor del af landets historiske arv, at man ser den arkitektoniske indflydelse alle vegne, lige fra udformningen af moderne bygninger til de offentlige telefonbokse i Muscat, sultanatets hovedstad. Man behøver blot se sig omkring på vejen ind for lufthavnen for at opdage tvillingforterne Jalali og Merani, der blev opført af portugiserne for at bevogte de gamle handels- og karavaneruter og afskrække de rivaliserende fremmede magter, der lugtede profit ved Omanbugten. Det lykkedes aldrig portugiserne at trænge ind i landets indre, både på grund af omanernes fjendtlighed og på grund af bjergenes beskyttende barrierer.
Information om vagtposter fra fortiden
Ture til forter og andre seværdigheder arrangeres i Muscat af mange forskellige bureauer bla. af Heide Beal Tours, men rejser du på kulturrejse til Oman er det værd at overveje en grupperejse med dansk rejseleder.