Tavira, en elegant lille by, ligger 20 km nordøst for Olhao på Algarvekysten, og har til trods for at regionen er det mest populære rejsemål i Portugal formået at bevare sin diskrete charme. I Travira og omegn finder du derfor flere interessante historiske og kulturelle seværdigheder.

Byen udviklede sig under den mauriske besættelse og blev i det 15. årh. én af de største og vigtigste havnebyer i Algarve, idet byen i 1504 fik status som ”stad”. Tilsanding af Gilao-floden førte til et fald i handelen og tunfiskeri blev i stedet den førende aktivitet. Siden 1970 har den stærkt formindskede tunfiskebestand lagt sin vandrerute sydover langs den marokkanske kyst. Nu bygger storkene reder på skorstenene til de forladte konservesfabrikker. Dog er Tavira stadig en vigtig fiskerihavn.
 

Smukke bygninger i Tavira

Tavira blev svært beskadiget under det store jordskælv, og de fleste af de smukke bygninger stammer fra det sene 18. årh. Den centrale plads, Praca da República, ligger ved flodens vestbred. Man kan nyde en kop kaffe i én af de udendørs caféer i parken ved floden, og spadsere op mod slottet via turistkontoret ved rådhuset. Spadserer du op igennem den brolagte gade Ruada Galería, passerer du Misericórdia-kirken, en renæssancebygning fra det 16. årh. Stands her og betragt den interessante portal med de udskårne hoveder, bl.a. det gamle frugtbarhedssymbol, Den Grønne Mand, med ranker og løv hængende ud af sin mund. Mellem helgener og engle ses søheste og havmænd, samt noget der ligner en rockmusiker med sin guitar. Borgen var oprindeligt et maurisk fort og blev ombygget af Dom Dinis i det 13. årh. Nu er der kun murene tilbage. Der er en nydelig lille have indenfor murene og en god udsigt over byen og saltpanderne.

Ved siden af slottets mure ligger Santa Maria do Castelo-kirken, der oprindeligt var bygget i det 13. årh. på en moskégrund, genopbygget efter jordskælvet. Ligesom de fleste af Taviras 27 andre kirker, er den kun åben til gudstjenester. Den rummer Dom Paio Peres Correias grav, han erobrede Tavira fa maurerne i 1224. Kirken Igreja do Carmo, på flodens østside, har et iøjnefaldende kirkerum. Trods den enkle facade, er barokrummet en overdådighed af forgyldt træværk. Når man er i byens østlige del, bør man ikke gå glip af parken ved den gamle bro overfor Praca Dr. António Padinha, hvor lyserøde roser slynger sig om en palme. På pladsen står en statue af Algarves tidligere biskop Marcelino Franco, der har en utrolig lighed med Steven Spielsbergs ET. Nattelivet er ret stille i Tavira, men de bedste fiskerestauranter ligger på Rua José Pires padinha.
 

Taviras omegn

På vej fra Olhao til Tavira, bør man standse i Luz de Tavira og beundre sognekirkens fine og detaljerede manuelinske sidedør. Indgangsportalen er derimod et eksempel på renæssancestil. Man kan tage en hurtig afstikker mod syd til Santa Luzia, som ligger ved lagunen og i læ af Ilha de Tavira. Lerkrukkerne, man ser på bådene og kajen, er ikke, som man kunne tro, hummertejner men blækspruttefælder. Det bedste en blæksprutte ved, er at kravle ned i et dejligt sort hul og Santa Luzia er Algarves blækspruttehovedstad. De modige kan prøve et stykke fangarm til deres drink. Disse grillsteges efter tørring på træstativer – lækre, men ikke efter alles smag. Spadsér gennem de brolagte gader og nyd synet af fiskerhusene, der er beklædte med fliser helt op til taget – et væld af geometriske og blomstrede mønstre i alle regnbuens farver.
 

Øst for Tavira

På Algarves kyst øst for Tavira ligger Cabanas og Manta Rota, to små feriecentre. Begge er rolige steder, og til trods for den manglende atmosfære, er de populære hos familierne i juli og august på grund af de gode sandstrande. I denne del af Algarve er turistindustrien begrænset til kysten og efter nogle få kilometers kørsel ind i landet føres man gennem halvøde landskaber og Serra de Alcaria do Cumes rullende bjerge.
 

Bjerglandskaber omkring Tavira

Du oplever det virkelige Algarve, hvis du kører 30 km op til Cachopo og spadserer eller kører på de uasfalterede veje. Her i denne del af Algarve finder man små afsides beliggende gårde, hvor jorden dyrkes med håndkraft. Bortset fra nogle få nye redskaber, har intet forandret sig i tusind år. En kortere rundtur på 25 km giver også et indtryk af bjerglandskabet, som er noget mange turister aldrig oplever under deres ferie på Algarve. Man tager N125 forbi Tavira, drejer fra ved Fonte Salgada og følger skiltene til Estorninhos, hvor man kører til højre tilbage til kysten. Her i bjergene vokser cistus og duftende lavendler vildt mellem små opdyrkede enklaver.

På stejle skråninger høstes hø ved håndkraft og sættes i små stakke ombundet med én enkel snor. De mærkelige små bygninger med kegleformede tækkede tage er hølofter, udenfor findes ofte en flisebelagt tærskeplads. Disse stammer direkte tilbage fra bronzealderen. Dengang var runde huse lettere at bygge og lige linjer blev først almindelige i romertiden. Nogle arkæologer mener, at de tidlige civilisationer foretrak kegleformede tage, fordi de afspejlede himmelrummet samt formen af nomadestammernes jurter. Det er interessant at mange moderne huse også har kegleformede tage. Gamle vaner lever videre på disse kanter på Algarve.