Lystbådehavnen i Horta er Azorernes største og den fjerde mest besøgte marina i verden. Her finder mange sejlende ly på turen mellem Middelhavet og Caribien, ligesom Horta også er vært for mange internationale regattaer. Horta er ikke blot en interessant by for sejlende, men har med interessant historiske og kulturelle seværdigheder også masser at byde på for dig som er på kulturrejse til Azorerne.

Horta’s historie

Josse van Huerter slog sig ned i Horta og byggede sit landsted i Porto Pim området. Faktisk er Horta sandsynligvis navnet på grundlæggeren i en portugisisk form. De første år forløb meget fredeligt, og mod slutningen af det 15. århundrede var byen på størrelse med en købstad. Men denne idylliske levevis blev i 1583 brat forstyrret af slaget mellem portugisere og spaniere ved porten til Santa Cruz borgen. Private lejetropper hærgede i det 16. århundrede, og politiske stridigheder førte til bygning af fæstninger, som imidlertid ikke forhindrede Jarlen af Cumberland og hans tre skibe i at kapre et spansk fartøj og senere angribe og plyndre byen i 1589. Nogle få år senere, i 1597, besatte Sir Walter Raleigh Horta og brændte det vigtigste bygninger efter endnu et forfærdeligt plyndringstogt.

Jesuitterne i Horta

Jesuitterne, som dengang var kraftigt involverede i aktiviteter i Brasilien og Asien, valgte Horta som et rekreationssted for deres udmattede missionærer og byggede en stor og veludstyret skole der i det 17. århundrede. I det følgende århundrede besøgte den engelske opdagelsesrejsende, Sir Thomas Cook, byen.

Kampen for at indføre et forfatningsmæssigt styre bragte endnu engang byen i historiens søgelys, i og med at man her støttede de liberale og samtidig byggede et våbenarsenal. Horta fik af denne årsag status som en egentlig by i 1833. Før dette havde et ulige slag mellem en amerikansk privatperson og en britisk flåde fundet sted. Det amerikanske skib kæmpede en brav kamp, men gik til sidst på grund og blev stukket i brand.

Hvalfangerne i Horta

Udviklingen inden for hvalfangst bragte adskillige hvalfangerskibe til Horta igennem hele det 19. århundrede. Hvalfangerne kunne søge ly i Porto Pim, når besætningen skulle hvile ud, og de kunne tage søfolk fra Azorerne ombord, som var gode til at harpunere og ro, og samtidig kendt for deres dygtighed og mod. På den tid myldrede det i Hortas gader med søfolk, som forstyrrede nattefreden med deres råben og livlige sange. I 1876 påbegyndtes bygningen af en mole, som fik endnu flere skibe til at lægge til i Horta, bl.a. for at laste kul.

I 1893 begyndte et nyt kapital i Hortas historie, da man lagde et undersøisk kabel ned, som forbandt Horta med Lissabon og herfra med resten af verden. Senere fulgte andre kabler som gjorde Horta til et af de vigtigste knudepunkter for telegrafisk kommunikation i første halvdel af det 20. århundrede.
Den første transatlantiske flyvning mellemlandede i Horta i 1919. Under de to verdenskrige var Horta en vigtig flådebase for de allierede og blev bl.a. brugt ved invasionen i Normandiet i 1944.

Horta – administrativt center

Horta er et af centrene for Azorernes regionale administration, og øernes parlament har sæde i byen, der fremtræder som en hvid by, indrammet af det blå hav. I havnen ligger skibe fra hele verden, og byen kombinerer således sin ældgamle tilknytning til havet med en kosmopolitisk havn hvor mennesker med vidt forskellige kulturer og sprog mødes.

Seværdigheder i Horta

Sao Salvador kirken, Sao Francisco kirken, Nossa Senhora do Carmo kirken, Nossa Senhora das Angustias kirken, Nossa Senhora do Pilar kapellet, Imperio dos Nobres, Klokketårnet, Santa Cruz borgen, Porto Pim porten, Sao Sebastiao murene, Det historiske Centrum, Museet for Religiøs Kunst, Horta museet, Monte da Guia.