Restaurant Savoy der ligger i Helsingfors, Finland er en hyldest til design, historie og det finske køkken og er du på kulturrejse til den finske hovedstad og vil “forkælde” dig selv, så book et bord på Restaurant Savoy.
Tre ting forklarer, hvorfor Restaurant Savoy er et af Finlands vigtigste spisesteder. For det første dens meget smukke og elegante design, udført i 1937 af Alvar Aalto (1898-1976), en af Finlands mest berømte sønner. Han designede alt fra inventar til lysarmaturer. For det andet var det det foretrukne tilholdssted for den højtelskede “Marski”, landets tilbedte nationalhelt, Gustaf Mannerheim – arkitekten bag Finlands selvstændighed og senere republikkens præsident fra 1944 til 1946. Følg hans eksempel, og bestil hans favorit-cocktail: Marskin Ryyppy (en snaps af vodka, akvavit, dry martini og dry gin – kendt i hele Finland som en “Marski” og efter sigende nedsvælget af generalen i rigelige mængder i denne vanskelige periode). Han satte også stor pris på vorschmack, en gryderet af hakket okse- og kalvekød med hakkede sild, der småsimrer i to dage og serveres med kartoffelmos, pickles, rødbeder og cremefraiche. I dag er det en finsk nationalret, efter sigende stammer opskriften fra Mannerheim selv, og (her er den tredje årsag). Savoys udgave regnes stadig for den bedste af alle. Restaurant Savoy ligger på adressen Eteläesplanadi 14 i Helsinki. Læs mere om mad og vin her på bloggen om kulturrejser eller om restaurant Savoy på deres hjemmeside restaurant Savoy.
Middagsgæster, der ikke kan holde øjnene fra restaurantens berømte, utraditionelt udformede blomstervase, vil blive lykkelige over at vide, at den nærliggende forretning Artek er kendt for sit udvalg af Alvar Aalto-designede møbler, keramik og kunstgenstande. Men for rigtigt at forstå vingefanget af Aaltos geni og hans indflydelse som fyrtårn for 1900-tallets skandinaviske design skal man besøge Finlandiatalo (Finlandia-bygningen). Den blev fuldført i 1971 og er Finlands vigtigste koncertsal og hjemsted for Skandinaviens ældste symfoniorkester, der giver koncerter her fra september til maj. Artek ligger på Eteläesplanadi 18 i Helsinki læs mere på Artek.