Hotel Sana Reno ligger tæt på forretnings og shopping området i Lissabon og i gå afstand til nogle af byens største seværdigheder, såsom Calouste Gulbenkian Museum, Eduardo VII Parken med dens smukke botaniske have ”Estufa Fria” og Marquês do Pombal pladsen, den mest centrale plads i Lissabon. Herfra kan du spadsere til Rossio/Baixa (downtown) ad Avenida da Liberdade, den fineste af alle Lissabons boulevarder og gader.
Sana Reno Hotel blev fuldstændig renoveret i maj 1998, og tilbyder fine værelser med alle de nyeste faciliteter. Hotellet har 92 værelser, bar, restaurant og en swimming pool placeret på tageterrassen. Alle værelser på Sana Reno Hotel har en komfortabel og elegant dekoration og er fuldt udstyret med badeværelse med hårtørrer, individuelt kontrolleret aircondition, kabel TV, video, telefon, minibar og en sikkerheds boks hører også til værelsernes faciliteter. Sana Reno Hotel har også 24 timers reception, vaskeri og renseri service, roomservice og privat garage.
Restauranten på Hotel Sana Reno
Restauranten er elegant indrettet og tilbyder morgenmad, frokost og aftensmad i afslappende omgivelser. Baren er det ideelle sted for en drink er efter dagens strabadser.
Masser af kulturoplevelser i Lissabon
For mange er Lissabon en af verdens mest spændende og smukkeste hovedstæder. Lissabon var et af verdens magtcentre og verdens rigeste by under Portugals gyldne æra fra medio 15. århundrede frem til slutningen af det 18. århundrede, og det kan du uden tvivl se på byen i dag. Portugal er Europas ældste stat, mens Lissabon er ældre end Rom og mange andre europæiske hovedstæder.
Fønikerne, romerne, maurerne og de kristne har alle sat deres kulturelle aftryk på byen gennem de sidste 3000 år. I byen finder du imponerende monumenter og bygninger i romansk, gotisk, manuelinsk, barok, romantisk, neoklassisk, art nouveau, art deco og moderne stil. Byen har både brede boulevarder og idylliske smalle snoede gader samt smukke parker og haver.
EXPO området i Lissabon
I bydelen Belém finder du fæstningen Torre de Belém og Jerónimos Klostret. Sporvogn nr. 28 bringer dig op til Alfamas kvarteret og Castelo de Sao Jorge, Lissabons borg, hvorfra udsigten over Lissabon er helt enestående. Parque da Nacoes/Expo er en helt ”ny by” i byen, som blev bygget til Verdensudstillingen EXPO98. Expo-området byder på fantastisk dristig og moderne arkitektur, utallige aktiviteter til alle, verdens anden største akvarium, Oceanario, eksotiske haver, legepladser, restauranter, caféer, barer, casino og fremragende shopping muligheder.
Seværdigheder i Lissabon
Lissabon er også kendt for sine mange museer, hvor man finder alt fra moderne kunst til religiøs kunst, fra arkæologi til kakler. Lissabon er en by med moderne offentlige transportsystemer. Du kan komme rundt i byen med metro, busser, sporvogne og toge. Lissabons metro betragtes ligesom i Moskva, St. Petersburg og Stockholm som et kunstgalleri under jorden.
Lissabon har en fantastisk rytme. Portugiserne elsker at være ude og spiser sent i forhold til danskerne. Mange restauranter, barer og nogle caféer har åbent til langt over midnat. I Lissabon finder du mange gode restauranter og du bør ikke gå glip af den lokale gastronomi. Små lokale restauranter hvor portugiserne spiser, skal opleves. Café-livet er noget for sig selv, og det samme gælder for konditorierne. På grund af det gunstige klima finder du mange fortovs caféer i de smalle gader. De meste kendte caféer i Lissabon er Café A Brasileira i Chiado, Café Nicola, Café Suica ved Rossio pladsen og Versailles i Avenida da Republica.
Fado og natteliv i Lissabon
I Docas de Santo Amaro og Avenida 24 de Julho ved havnefronten ligger barerne, natklubberne og restauranterne side om side og mange af dem har udendørs servering. Fado, den portugisiske folkemusik, høres i de gamle kvarterer i Alfama og Bairro Alto, hvor der synges i fado-huse, hvor du også kan spise en god middag mens du lytter til den smukke sang. Bairro Alto er kendt for at være byens feststed med sine mange gode små barer og hyggelige restauranter.