Hotel Britania er et esklusivt Art Deco Boutique hotel, som ligger i centrum af Lissabon. Hotel Britannia tilhører kæden The Heritage Hotels, som blev skabt for at give kendte gamle historiske bygninger, som afspejler Lissabons/Portugals kultur, traditioner og arkitektur, nyt liv ved at omdanne dem til hoteller.
Bygningen som stammer fra 1940’erne, er tegnet af den berømte portugisiske modernistiske arkitekt Cassiano Branco og den er klassificeret som en historisk bygning. Hotellet er totalt restaureret, så det står i sin oprindelige art deco-stil. På trods af dette finder man alle de moderne faciliteter, og den komfort man forventer af et moderne hotel. Hotel Britania er placeret i en rolig sidegade med kun 50m til Lissabons fornemmeste boulevard, Avenida da Liberdade og et par minutter til fods til Baixa. Hotellet er udgør derfor en god base for en kulturrejse til Lissabon.
Historisk charme i Lissabon
Bestiller du et værelse på dette hotel vil du bo i en af Lissabons mest historiske bygninger lige ved Avenida da Liberdade, som kan betegnes som Lissabons Champ de Elysees eller 5th Avenue. Med denne placering er du tæt på mange af de seværdigheder, butikker, caféer og restauranter som Lissabon byder på. Lissabons moderne offentlige transportsystem er også lige ved døren i form a metro, busser og taxier. De bringer dig hurtigt og sikkert rundt i byen og priserne er meget fornuftige.
Størrelsen og atmosfæren på Hotel Britania minder om en eksklusiv klub fra andre tider. Hotel Britania har hele tiden fungeret som hotel, og restaureringen har resulteret i en genoplivning af hotellets ånd, sjæl og glamour fra 1940´erne. Man kan med rette sige, at tradition og modernitet lever side om side på Hotel Britania.
Praktiske informationer om Hotel Britania
Hotel Britania har 33 værelser, som er indrettet i klassiske varme farver og udstyret med elegante klassiske møbler. På værelserne finder du Art Deco marmor badeværelser og alt er restaureret ned til mindste detalje.
Alle værelser har et forrum og er udstyret med individuel styret air-condition, gratis pengeskab, LCD satellit-tv, gratis trådløs internet adgang, DVD / CD-afspiller, mulighed for at lave kaffe/te, hårtørrer, badekåbe og tøfler.
Som en engelsk Gentlemans Club
Hotel Britania er næsten en privat klub i hvad atmosfæren og servicen angår. Hotellet har et bibliotek, Império Bar, 24 timers reception og roomservice. Der er også vaskeri, fri adgang til trådløs bredbånd, gratis brug af computer med internetadgang og printer.
Fra Hotel Britania kommer du også uden besvær til Alfama kvarteret og S. Jorge fæstningen, ved at køre med den berømte sporvogn 28. Du har også kun 10 minutter til bydelen Bairro Alto, hvis du tager med kabelvognen Elevador da Glória. Metroen til Expo området som er et must, er kun et stenkast væk. Belém bydelel og meget mere er også nemt at komme til.
Hotel Britanias beliggenhed i Lissabons historiske centrum giver dig direkte kontakt med det mest ægte af Lissabon, lige fra dens kulturseværdigheder til den lokale livsstil.