Madeira er et oplagt rejsemål til vinterferien. Her finder du et behageligt klima – også i vinterferien – og der er direkte fly fra København hver uge hele vinteren. Du kan rejse til Madeira i det antal dage, der passer bedst, og i vinterferien kan du for eksempel opleve det berømte karneval på Madeira.
Oplevelser på Madeira i vinterferien
Madeira stiger op fra Atlanterhavet som et grønt mirakel ud for den marokkanske kyst, omkring 1.000 km sydvest for Lissabon, og øen har været en feriedestination siden slutningen af det 19. århundrede. Madeira er velsignet med et storslået vulkanlandskab og subtropisk klima og kan prale af at være det sted, som har det største antal stamgæster i Portugal.
Hovedstaden, Funchal, er en fortryllende by placeret ved en glitrende bugt op imod en baggrund af skyhøje grønne bjerge. Dens historiske centrum har udsigt over havnen og byder på nogle fine regeringsbygninger og statelige palæer fra det 18. århundrede. Besøgende bør ikke gå glip af en tur i de botaniske haver, som ligger i udkanten af byen, hvorefter vi foreslår den berømte toboggan – slæde uden meder-tur fra Monte og tilbage til Funchal.
Øst for Funchal og med en højde på næsten 600 m rejser Cabo Girao sig, verdens næsthøjeste havklippe, hvilket også er et oplagt mål for en udflugt under en ferie på Madeira.
Det er nemt at komme til resten af øen fra Funchal, og herunder de karakteristiske trekant-formede huse ved Santana på nordkysten, og det afsides Curral das Freiras, der ligger dybt nede i en dal, hvor nonnerne søgte tilflugt fra invaderende pirater i midten af det 16. århundrede. Rejser du til naboøen Porto Santo, finder du her en lang sandstrand og huset, hvor Christopher Colombus boede, før han satte kursen mod Amerika. Han giftede sig med guvernørens datter i 1479.
Foruden at være kendt for de helbredende kvaliteter, så er Porto Santos strand og omgivende vand ideelt til alle typer vandsport, f.eks. windsurfing og dybvands-dykning.
Men Madeira er primært ensbetydende med den rige, frugtagtige vin af samme navn, der er blevet fremstillet på øen i flere hundrede år. Besøgende på vinstedet Old Blandy Wine Lodge kan købe årgangs Madeira fra ethvert årti så langt tilbage som midten af det 19. århundrede, mens den ældste overlevende flaske kan dateres tilbage til 1772.
Vinterferie på Madeira for hele familien
Madeira er for folk i alle aldre og tilbyder hoteller og ferielejligheder, der er meget velegnede til familiens vinterferie. Det er blevet mere og mere populært for flere generationer at rejse på kulturrejse til Madeira.