Da danskerne for ret nylig skålede på den imponerende restaurering og udvidelse af deres vigtigste museum, kan vi kun håbe, at de gjorde det i øl, da Ny Carlsberg Glyptoteket, der for et århundrede siden blev skænket til den danske stat af brygger Carl Jacobsen (der også gav København sin statue af Den Lille Havfrue i 1913), rummer i dag Nordeuropas største og mest betydende samling af antikke skulpturer, mosaikker og kunstgenstande. Det ejer tillige en uovertruffen samling på 35 værker af Paul Gauguin (der en tid var gift med en dansker), der er udstillet sammen med andre franske og danske mesterværker fra 1800-tallet af kunstnere som Manet, Monet og Cézanne. Museet huser også den største samling af Rodin-skulpturer uden for Paris og én af blot tre komplette sæt af Degas-bronzer. Den lyse og luftige fløj fra 1996, tegnet af den højt ansete danske arkitekt Henning Larsen, blev indviet under Københavns succesfulde periode som Europas kulturhovedstad. Den er moderne og smuk og harmonerer fint med museets to originale bygninger fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med deres store ovenbelyste sale, dekorative udsmykning, malede paneler og rigt flisebelagte gulve. Bygningerne er i byens højt kulturelle og perfekte stil forbundet ved en dejlig, glasdækket vinterhave og en indbydende café til besøgende med trætte fødder. Ny Carlsberg Glyptotek ligger lige over for Tivoli på H. C. Andersens Boulevard. Læs mere om kunst i Danmark og i andre lande i Europa her på bloggen om kulturrejser. Vil du vide mere om Ny Carlsberg Glyptotek så klik her.