I et af Lissabons mest travle kvarterer tæt ved Parlamentet, ligger en af Lissabons bedst bevarede oaser: Vicentinas Tehus. Er du på kulturrejse i Lissabon, er tehuset et hyggeligt sted at tage en pause i en dejlige atmosfære og måske nyde et stykke kage.
Det hele begyndte for 42 år siden, da en gruppe frivillige tilhørende velgørenhedsorganisationen Skt. Vincent de Paul besluttede sig for at åbne et ualmindeligt tehus, for at tiltrække kunder, der udover at nyde en god kop te med en kage eller scone også gerne ville bidrage med at købe diverse velgørenhedensting, hvor beløbet gik til velgørenhedsformål. Det hyggelige og utraditionelle Vicentinas tehus blev hurtigt et fast mødested for mange lokale, da rygtet om tehusets specialiteter hurtigt spredte sig.
Tehusets indretning
Indretningen af tehuset er meget enkel og usædvanlig. Den intime atmosfære, venligheden samt duften af de varme hjemmebagte scones og kager man bliver hilst velkommen med, får en til at føle sig hjemme. Der er stofduge og servietholdere på bordene, lyset er dæmpet. Ved udstillingsbordene ved indgangen samt i vitriner er der udstillet diverse artikler. Der sælges eksempelvis hjemmestrikket babytøj, rammer, helgenfigurer, porcelæn, kunsthåndværk, mv., hvor pengene går til velgørenheds formål.
Vicentinas Tehus tiltrækker alle generationer lige fra studerende, der i fred og ro sidder ved bordene fordelt på de forskellige hjørner og forbereder deres speciale, eller kærestepar der nyder romantikken til grupper af mødre og bedstemødre, der hygger sig og udveksler erfaringer, hvoraf nogle har været stamgæster i op til to eller tre generationer.
Vicentinas Tehus serverer Lissabons bedste scones
Den smilende Fru Emilia har haft ansvar for køkkenet i over 30 år, og hendes scones har ry for at være Lissabons bedste – men valget mellem de udsøgte kager eller tærter kan være vanskeligt. Også turister er begyndt at komme til Vicentinas tehus for at smage scones og dejlig te, en friskpresset juice eller en smoothie. Portugisernes te-tradition er at drikke te kl. 17.00, så hvis man satser på at besøge tehuset og dets udsøgte atmosfære, så det kan varmt anbefales at dukke op når dørene åbnes kl. 15.00, for at kunne få et hyggeligt bord.
Vicentinas Tehus har endnu ikke en hjemmeside, og der heller ikke trådløst internet i tehuset, men det forventes dog at komme på et tidspunkt.
Kontaktoplysninger:
Casa de chá Vicentinas
Rua de São Bento 700
1250-233 Lisboa
Åbningstider: tirs – lør kl. 15.00-19.00
Lukket søndag og mandag