Hvor hele verden trylles om til en scene Carnevale i Venedig er en oplevelse og har du chanchen for at rejse på kulturrejse til byen i perioden hvor karnevallet afholdes, så gør det!
Indtil det hendøende, 1000 år gamle Venetianske Imperium faldt til Napoleon i 1797, syntes det eneste, der holdt det oppe, at være det løsslupne årlige karneval, hvor de rige kom hertil fra alle Europas hoffer for at tage del i de tøjlesløse og udsvævende festligheder, der fortsatte i ugevis, undertiden månedsvis. Carnevale i Venedig genoplivet i 1980 og forløb, som havde det aldrig været afbrudt. Overlad ravagen og tøjlesløsheden til Rio: Karnevalet her er en genopførelse af denne “Den Mest Lysende og Ophøjede Republiks” svanesang med prægtige damaskstoffer og pudrede parykker, kaskader af kniplinger, dragter, inspireret af 1700-tallets mode og med mindelser om Casanovas tid, modelapse og overalt figurerne og maskerne fra Italiens commedia dell’arte-tradition. Utallige koncerter og kulturbegivenheder river Venedig ud af dens vintersøvn, fylder piazzaerne, kirkerne og de byzantinske palazzi med feststemte mennesker. Kun de få heldige, der er inviteret, kan deltage i maskeballerne ved levende lys, der arrangeres af efterkommerne af fortidens doger og Venedigs engang så magtfulde adelsfamilier.
En af de sjældne undtagelser er tillige et af byens mest overdådige: Bestil billet i god tid til Il Ballo del Doge (Dogeballet), der finder sted i det privatejede, freskoudsmykkede Palazzo Pisani Moretta fra 1400-tallet ved Canal Grande. Det er en aften fyldt med ekstravagante banketter og omvandrende trubadurer, det hele i en magisk atmosfære, oplyst af tusindvis af levende lys, som skal genskabe den tid, hvor La Repubblica Serenissima stadig havde stor magt, og livet i Venedig virkelig var som i en drøm. karneval i venedig afholdes de sidste 10 dage før hvide tirsdag, dagen før askeonsdag. Ballo del Doge afholdes lørdag før hvide tirsdag.