La Scala i Milano

La Scala som på italiensk hedder Teatro Alla Scala er nok verdens populæreste operahus. La Scala ligger i Milano, og skal du på kulturrejse til regionen Lombardiet i Italien og sætter pris på opera så forsøg at få billetter til en opera i La Scala.

Det er den 7. december, åbningsaftenen på La Scala, og hele Milano er her, klædt i deres stiveste puds: et velhavende, passioneret, uhyggeligt kræsent publikum, mindst lige så teatralsk som operaen, der udspiller sig på scenen. Efter en 1000 dages intensiv og minutiøs restaurering genåbnede verdens mest berømte operahus i 2004 til forbløffelse og udelt begejstring for mange – den ubetinget største stjerne på dens genåbningsaften. Højdepunkterne i restaureringen til 475 mio.kr. af La Scala, der blev tegnet af Giuseppe Piermarini og åbnede første gang i 1778, er den fremragende akustik og den gennemgribende omdannelse af bagsceneområdet, der i dag fremtræder som et vidunder af den nyeste teknologi. Dette smykkeskrin af forgyldninger og fløjl har fra begyndelsen præsenteret det bedste inden for operaverdenen. Verdis Otello og Falstaff havde premiere her, og det samme havde Puccinis Turandot og Bellinis Norma. Maria Callas sang her oftere end noget andet sted. Det lille, intime Museo alla Scala, der indgik i den totale renovering, og som ingen operaelsker må snyde sig selv for, er genåbnet i sine oprindelige lokaler (indgangen ligger på Largo Ghiringhelli) og er sluppet godt fra den verdenskendte musikdirektør og dirigent, Riccardo Mutis, nylige stormfulde fratræden.

Teatro Alla Scala ligger på adressen Via Filodrammatici 2, Piazza alla Scala i Milano. Du kan læse mere på www.teatroallascala.org eller i andre indlæg her på bloggen om musik og opera i Italien, læs f eks om operaen Aida. Operasæsonen i La Scala går fra 7. december til og med juli i andre måneder er ballet og koncerter i teateret.

Få mere inspiration til din kulturrejse til Milano, læs de mange indlæg om kultur, natur og historie, se foto og meget mere. Læs f.eks om den flotte domkirke i Milano i indlægget Il Duomo i Milano Italiens gotiske mesterværk