Stratford-Upon-Avon , skuespil, Digteren og spøgelser på Shakespeares fødested. Oplev det hele på en kulturrejse til Stratford-Upon-Avon Warwickshire, England
William Shakespeares tidløse og almengyldige værker har gjort hans hjemby til et pilgrimsmål. Bindingsværkshusene og atmosfæren af fortidig velstand i Stratford, der allerede var en blomstrende markedsby i Digterens levetid, ville uden tvivl også trække besøgende til uden dens bysbarns berømmelse. Selv om besøg i hans hustru, Anne Hathaways, lille hus, i hans fødehjem eller i Trinity Church fra 1200-tallet, hvor han og hans familie ligger begravet, hører til de obligatoriske turistmål, vil billetter til en af Royal Shakespeare Companys forestillinger gøre opholdet til noget ganske særligt. Af byens tre teatre opføres de fleste klassikere af Royal Shakespeare Theatre; der er hver uge eftermiddagsforestillinger for dem, der skal være tilbage i London i god tid før middagen. Swan Theatre i elizabethansk stil er opført som en efterligning af Shakespeares oprindelige Globe Theatre, og The Other Place er en mere intim scene med eksperimentalteater.
Stratford-upon-Avon finder dog godt 150 kilometer nordvest for London. Teaterbilletter kan købes på www.shakespeare-country.co.uk. Teatersæson er fra marts til november. 23. april er den traditionelle mindedag for Shakespeares fødsel og død.
Ettington Park Hotel
Flyt ind på det prægtige Ettington Park Hotel, et stateligt etablissement i nygotisk stil ved bredden af Stour-floden. Dette luksuøse herregårdshotel fra 1800-tallet ligger på samme sted, hvor et herre sæde første gang er omtalt i Domesday Book i 1086, og har i umindelige tider været forbundet med Shirley-familien (Shakespeares Hal taler i Henry 4. om en “tapper Shirley”). Familiespøgelset er stadig på spil – den legendariske Grå Dame er berygtet i det halve England. Et af hotellets mere berømte spøgerier har fundet sted gentagne gange: Den samme bog. Sir Walter Scotts St. Roman’s Well, falder ned fra hylden og åbner sig altid, så samme vers kan læses: “A merry place, ’tis said, in days of yore; But something ails it now – the place is cursed.” (“Et lystigt sted det var, i forne tider; men plaget er det nu – og helt forhekset.”) Selv kræsne gæster må overgive sig til forkælelserne på dette fristed i Warwickshire midt i et 15 ha stort område med en velplejet have og en park med græssende hjorte. Ettington Park Hotel ligger I Alderminster, kun omkring 10 minutters kørsel syd for Stratford-upon-Avon.
Find et hotel til din kulturrejse til England, læs mere om udvalgte hoteller her på bloggen.