På en kulturrejse er mad og drikke altid en vigtig del af oplevelser på rejsen og rejser du på kulturrejse til London er det ingen undtagelse. London byder på utallige restauranter, pubber og andre spisesteder og der kommer hele tiden nye til. Nedenstående beskrivelser og af udvalgte resturanter og pubber er derfor blot som inspiration, jeg vil altid anbefale at du undersøge hvilke resturanter i London der er “oppe” i tiden og hvor lokalbefolkningen anbefaler man skal spise.
The Red Lion
Dette er den ultimative victorianske pub, bygget i 1821 og nyindrettet i 1870érne. Trænger du til en godt glas øl så finder du den lille og intime pub The Red Lion på adressen Duke of York St., St. James´s.
Rules den ældste restaurant i London
Ruels, Londons ældste restaurant, grundlagt som østersbar i 1798. Østers hører stadig til husets specialiteter, sammen med vildt og serveres i et miljø fra sidst i 1700-årene. Vil du spise østers i London så kig ind på restaurant ruels på adressen Maiden Ln., Covent Garden i London. Læs mere om Ruels på www.rules.co.uk.
Bibendum
En varieret, moderne og altid vidunderlig menu, serveret i et art déco-vidunder af en bygning. En særskilt, lillebitte, men meget populær østersbar i gadeniveau.
Restaurant Bibendum ligger på Fullham Road., South Kensington i London. Du kan læse mere om Bibendum på www.bibendum.co.uk.
The Cinnamon Club
Et favoritsted for parlamentsmedlemmer og andre og den bedste af Londons nye indiske restauranter, beliggende i Old Westminster Library fra 1897, lige om hjørnet fra Westminster Abbey. The Cinnamon Club finder du på adressen Great Smith St., Westminster, i London. Læs mere om restaurant The Cinnamon Club på www.cinnamonclub.com.
The George Inn
Londons eneste bevarede landevejskro med svalegang fra 1600-tallet, i dag en pub. Charles Dickens var en hyppig gæst. The George Inn kan du besøge på adressen Borough High St., Southwark.
The Grenadier
Den ældste pub på Wilton Street, efter sigende plaget af spøgeri, hvor Bloody Mary er søndagens favoritdrink. Altid stuvende fuld. Duke of Wellington Steak er populær. Stedet oser af en lang historie og Hertugens officerer holdt engang til her. Nyd et måltid mad eller et godt glas øl på The Grenadier som du finder på adressen Wilton Row, Knightsbridge, i London.
Geale´s
Geale´s er en gammeldags, enkel knejpe, hvor man får den bedste fish-and chips, som du bør smage på en kulturrejse til London. Er du i nærheden af Farmer St., i Notting Hill, så nyd din fish and chips på Geale´s. Læs mere om Geale´s på www.geales.com.
Gordon Ramsay
Jævnligt udnævnt til det bedste madsted i London; fransk køkken serveret med høflig diskretion. Retterne er opfindsomme og komplekse, i stil med f.eks. filet af havaborre, svøbt i basilikumblade og dampet, med nye kartofler, selleripuré, baby pak choi, cremefraiche og kaviarsauce. Gordon Ramsay er blevet kendt over hele verden efter at have deltaget i utallige tv programmer så det kan været et stort problem at få et bord, og under alle omstændigheder skal du bestille i god tid. Du finder restauranten på adressen Royal Hospital Rd., i bydelen Chelsea. Læs mere om Gordon Ramsay på www.gordonramsay.com. Gordon Ramsay driver flere restuaranter i og omkring London.
The Ivy
The Ivy er et af de vanskeligste steder i byen at få et bord, med en fantastisk 1930ér-indretning, travl stemning, et godt sted at studere mennesker, og altid fremragende mad – det hele til en rimelig pris – fra de nyopdagede fish-and-chips til specialiteten laksefrikadeller. Du finder restaurant The Ivy på adressen West St. i London.
Le Pont De La Tour
Den fransk- og italiensk-inspirerede britiske menu er trækplasteret her, men hvem tænker på det med en udsigt som denne (til Tower Bridge fra Butlers Wharf-bygningen) og muligheden for at spise udendørs i sommerhalvåret? Vil du spise Italiensk eller fransk på din kulturrejse til London så besøg Le Pont De La Tour som ligger lige ved Tower Bridge.
Oxo Tower Restaurant
Betagende udsigt til St. Paul´s og synet af Themsen i aftenbelysning er den sande attraktion her. Det moderne britiske og europæiske køkken får vekslende anmeldelser. Oxo Tower Restaurant ligger som det fremgår ved Themsen og nærmere bestemt på adressen Barge House St., Blackfriar´s Bridge. Læs mere om Oxo Tower Restaurant på www.harveynichols.com